Archive.php

Emne: for lidt mælk

Håndudmalkning – sådan gør du

Håndudmalkning – sådan gør du

Gem

I denne film kan du se, hvordan du kan udmalke med hånden efter fødslen samt hvordan du opbevarer mælken.

Udmalkning af modermælk efter fødslen

Udmalkning af modermælk kan være en del af løsningen, hvis amningen er udfordret, hvis du har brug for at øge mælkeproduktionen, eller hvis du skal være væk fra din baby. Du kan enten malke ud med hånden eller med en brystpumpe. Den bedste måde at malke ud på afhænger helt af dig og din situation.

Gem
Happy young mother using electric breast pump pumping breast milk feeding for her baby and storing in refrigerator and provide mother’s milk for future feedings.

Håndudmalkning efter fødslen

Håndudmalkning kan være nyttigt at lære, hvis amningen er smertefuld eller svær. Swipe for at se, hvordan du malker ud med hånden.

Hvad er fordelen ved at malke ud med hånden?

Håndudmalkning har de fordele, at det er:

  • Skånsomt for brystvorterne
  • Nemt tilgængeligt, fordi du ikke skal bruge særligt udstyr.

Teknikken kan dog tage tid at lære, så vær tålmodig, hvis det er svært. Har du brug for hjælp, kan du altid få vejledning fra sundhedspersonale på hospitalet eller af din sundhedsplejerske.

Hvornår er det en god idé at malke ud med hånden?

Håndudmalkning kan hjælpe, hvis:

  • Barnet har svært ved at få fat om brystet – så kan smagen af mælk hjælpe sutteteknikken på vej.
  • Barnet er uroligt ved brystet.
  • Du har smerter eller sår på brystvorterne. Håndudmalkning er en skånsom måde at holde gang i mælkeproduktionen.
  • Barnet er født for tidligt og har brug for ekstra hjælp til at få nok mælk.
  • Du har brug for at øge mælkeproduktionen. Når du håndudmalker, stimulerer du brystet og danner mere mælk.

Smerter ved amning

Hvordan malker jeg ud med hånden?

Inden du går i gang:

  • Vask hænderne grundigt.
  • Find en ren beholder eller teske til mælken.
  • Sæt eller læg dig godt til rette. Det er ofte lettest, når du sidder op og læner dig lidt frem.

Det er individuelt, hvor meget der skal til, for at starte nedløbet. Prøv at:

  • Massere brystet blidt i cirkler, gerne med varme hænder.
  • Skift mellem massage og strøg mod brystvorten i cirka et minut.
  • Kom gerne hele vejen rundt på brystet.
  • Se også i videoen nedenfor, hvordan du kan starte nedløbet.

Massagen hjælper også med at øge mælkeproduktionen.

Sådan malker du ud

Støt brystet med den ene hånd. Placer fingrene 2-3 cm fra brystvorten: tommel foroven og de to næste fingre forneden:

Pres brystet lidt fladt (ind mod brystkassen) og klem sammen om brystet – giv slip og gentag: Pres tilbage, klem sammen og slip:

Med den anden hånd kan du samle mælken op på en ren ske eller i en sprøjte:

Måske skal du blot bruge et par dråber modermælk, måske har du brug for at få udmalket mere mælk. Hvis det er tilfældet, er det godt at bruge 10-15 minutter på at udmalke på hvert bryst.

Her kan du se en film om, hvordan man udmalker mælk med hånden:

 

Hvorfor kommer der ingen eller kun lidt mælk?

Det er helt normalt, at der kun kommer få dråber råmælk eller måske slet ingen mælk de første dage efter fødslen. Dels fordi råmælken kun produceres i små mængder lige efter fødslen. Dels fordi teknikken ofte kræver lidt øvelse.

Når jeres barn er nogle dage gammelt, vil du gradvist få mere mælk, og du kan malke større mængder ud. Mængden af mælk vil dog stadig variere fra gang til gang.

Hvis der stadig kun kommer lidt mælk, kan du prøve at:

  • Finde en anden stilling at sidde eller ligge i, hvor du kan slappe bedre af.
  • Bruge længere tid på at massere brystet med varme hænder, inden du går i gang med at malke ud.
  • Flytte dine fingre tættere eller på længere væk fra brystvorten – prøv dig frem og se, hvad der virker bedst for dig.

Udmalkning med brystpumpe

Brystpumpe er en god løsning, hvis du har brug for at øge mælkeproduktionen, eller du skal malke ud flere gange dagligt. Swipe for at se, hvordan du malker ud med brystpumpe.

Hvilken brystpumpe skal jeg vælge?

Der findes både elektriske og manuelle brystpumper. Hvad du skal vælge, afhænger af din situation:

  • Elektrisk brystpumpe er den mest effektive måde at malke ud på – anbefales hvis du har brug for at producere mere mælk.
  • Nogle elektriske pumper kan bruges på begge bryster samtidig og er derfor endnu mere effektive – sparer både tid og øger mælkeproduktionen mere.
  • Elektriske pumper kan prismæssigt være i den dyre ende, men er også mulige at leje.
  • Håndpumper kræver ingen strøm eller batteri og er gode til lejlighedsvis udmalkning.

Hvordan malker jeg ud med pumpe?

Inden du går i gang:

  • Vask dine hænder grundigt
  • Sæt eller læg dig godt til rette. For mange fungerer det bedst at sidde op og læne sig en smule frem.
  • Massér brystet blidt for at starte nedløbet.


Sådan malker du ud med pumpe:

  • Placér skjoldet på brystet og tænd pumpen ved elektrisk pumpe / begynd at pumpe med hånden ved håndpumpe
  • Vær opmærksom på, om tragtens størrelse passer til brystvorten. Tragtens diameter skal være mindst 4 mm større end din brystvortes diameter.
  • Pump med så høj styrke som muligt, men hvor det stadig er behageligt for dig.
  • Ved elektrisk pumpe: Placér det andet skjold, hvis pumpen kan bruges på begge bryster samtidig.


Når du er færdig:

  • Lad brystvorterne lufttørre.
  • Sørg derefter for at holde brysterne varme.
  • Hvis du oplever problemer eller har spørgsmål, er det vigtigt at tage fat i sundhedspersonalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske.

Hvor ofte skal jeg malke ud?

Der kan være mange grunde til at malke ud, og derfor er det vidt forskelligt, hvor ofte det vil være nødvendigt at malke ud. Hvis du har brug for at danne mere mælk, er det bedst, at malke ud 8 gange i døgnet og gerne lige efter du har ammet. Det er okay, at der én gang i døgnet går op til 6 timer mellem udmalkningerne.

Efter du er kommet godt i gang med udmalkningen, kan du måske nøjes med at malke ud 5-6 gange eller mindre i løbet af et døgn.


Når du malker ud med elektrisk brystpumpe, tager det omkring 10-12 minutter at tømme hvert bryst. Har du brug for at øge mælkeproduktionen, er det en fordel at malke ud på begge bryster samtidig.

  • Brug et lunt skjold for at tømme brystet hurtigere – du kan varme skjoldet op med varmt vand og derefter tørre det af.
  • Efterlign hvordan barnet sutter ved brystet: Start pumpen med 120 pulsationer pr. minut de første minutter, og skru derefter ned til ca. 60 pulsationer.
  • Brug en amme-bh til at holde skjoldene på plads, så du har hænderne fri.
  • Lav brystkompression undervejs (se hvordan i videoen nedenfor)

Se i denne video, hvordan du laver brystkompression.

Power pumping til at øge mælkeproduktionen

For nogle kvinder er power pumping en effektiv og hurtig måde at øge mælkeproduktionen på.

Hvis du gerne vil prøve power pumping af i nogle dage, kan du i stedet for 1-2 af dine sædvanlige udmalkninger gøre følgende:

  • Sæt en time af i løbet af dagen, hvor du kan udmalke uforstyrret.
  • Forbered dig til udmalkning som beskrevet tidligere.
  • Pump i 20 minutter, og hold pause i 10 minutter.
  • Pump i 10 minutter, og hvil i 10 minutter, og pump igen i 10 minutter.
  • Gentag 1 eller 2 gange i løbet af dagen i nogle dage.

Ikke alle kvinder oplever, at power pumping gør en forskel.

Hvad hvis jeg har for spændte bryster til at malke ud?

Brystspænding kan gøre det svært at malke ud. Prøv med blid brystmassage, som kan være med til at lindre smerter og gøre det nemmere at få mælken til at løbe. Hav gerne varme hænder og skift mellem cirkelbevægelser og strøg mod brystvorten.

Du kan også prøve at lægge kølige eller varme omslag på dit bryst.

Brystspænding

Vakuumopsamler – en måde at samle mælk op på

En vakuumopsamler kan bruges til at opsamle mælken fra det ene bryst, mens dit barn ammes fra det andet. Swipe for at læse, hvordan og hvornår du kan bruge en vakuumopsamler.

Hvad bruger man en vakuumopsamler til?

En vakuumopsamler – også kaldet vakuumpumpe eller silikonepumpe – er en blød silikoneflaske med en tragt øverst, som kan sidde af sig selv på brystet. Når barnet sutter og får mælken til at løbe fra det ene bryst, vil vakuumopsamleren ofte kunne samle eller “suge” mælken ud af det modsatte bryst ved hjælp af vakuum.

Vakuum-opsamler

 

Du kan bruge vakuumopsamleren til at:

  • Samle modermælk op til senere – hvis du fx skal være væk fra dit barn eller gerne vil have lidt modermælk på lager i fryseren.
  • Øge mælkeproduktionen en lille smule– her er udmalkning med elektrisk pumpe dog det mest effektive.

Hvordan bruger man en vakuumopsamler?

  • Fold tragten bagover hele vejen rundt.
  • Klem flasken flad.
  • Placér tragten rundt om brystvorten, så brystvorten er i midten af tragten.
  • Fold herefter tragten ud igen.
  • Den flade flaske sidder nu fast af sig selv. Jo fladere du klemmer flasken, når du sætter den på brystet, jo mere vakuum vil den lave.
  • Læg barnet til det andet bryst. Når barnet sutter og starter nedløbet, vil mælken fra det andet bryst blive opsamlet i vakuumopsamleren.

Hvis der kun kommer lidt eller slet ingen mælk ud i vakuumopsamleren, kan du prøve at:

  • Massere brystet inden du sætter opsamleren på
  • Lægge et varmt omslag på brystet mens du har opsamleren på
  • Justere lidt på vakuum, måske skal vakuum være lidt kraftigere. Det kan du gøre ved at presse opsamleren mere flad inden du sætter den på brystet

Se, hvordan du kan stimulere dit mælkenedløb:

Kan en vakuumopsamler give mig mere mælk?

Ja, i nogen grad. Når der fjernes mælk fra begge bryster i stedet for kun dét, som baby sutter på, får kroppen signal om at danne mere mælk. Men har du brug for at lave mere mælk til dit barn, anbefales det i første omgang, at du søger vejledning og hjælp til amning hos jeres sundhedsplejerske. En elektrisk brystpumpe er ofte et bedre valg til at øge mælkemængden.

Kan jeg bruge en vakuumopsamler, selvom mit barn ikke sutter på det andet bryst?

Ja, du kan godt forsøge at få lidt mælk ud, efter du først har startet mælkenedløbet med massage af brystet og håndudmalkning.

Du kan også bruge vakuumopsamleren til at opsamle mælken fra det ene bryst, mens du malker ud med hånden på det andet.

Vakuumopsamler – opsummering:

  • Brug vakuumopsamler som en nem og fleksibel løsning, hvis du gerne vil gemme lidt mælk på køl eller frost eller øge din mælkemængde en smule.
  • Begræns brugen til 1-2 gange om ugen, hvis du har nok mælk i forvejen. For stor mælkeproduktion kan give risiko for brystbetændelse.
  • Hvis jeres barn har brug for at spise fra begge bryster for at blive mæt, er det vigtigt, at vakuumopsamleren først sættes på, når barnet skal til at spise fra det andet bryst.
  • Hvis det er ubehageligt, kan du prøve med et mindre vakuum, begrænse brugen eller helt undlade at bruge den.
  • Sørg for god hygiejne inden og mens du opsamler mælk med vakuumopsamler.
  • Rengør udstyret som anbefalet af producenten.

Husk, at låget skal slutte tæt, hvis du gemmer mælken i opsamleren på køl.

Hvordan skal modermælk opbevares?

Udmalket modermælk kan sagtens gemmes til senere, hvis I sørger for at opbevare det korrekt:

  • Hygiejne: Vask hænderne grundigt med vand og sæbe før udmalkning. Brug rene, tætsluttende beholdere til opbevaring.
  • Køleskab: Frisk udmalket modermælk kan opbevares i køleskabet ved maks. 5°C i op til 3 dage
  • Fryser: Modermælk kan fryses ved -18°C i op til 6 måneder. Brug beholdere, der kan lukkes tæt.
  • Optøning: Optø mælk i køleskabet eller i et varmt vandbad. Optøet mælk skal bruges inden for 24 timer og må ikke fryses igen.
  • Opvarmning: Opvarm mælk til ca. 37°C ved at placere beholderen i varmt vand. Test temperaturen ved at dryppe lidt mælk på indersiden af håndleddet.

Godt at gøre

  • Brug håndudmalkning, hvis jeres barn har brug for hjælp til at få mælken ud, eller hvis du har smerter eller sår på brystvorterne.
  • Brug elektrisk pumpe, hvis du skal malke ud flere gange om dagen, eller har brug for at øge mælkeproduktionen.
  • Brug evt. håndpumpe, hvis du kun har behov for at malke ud en gang imellem, og derfor ikke vil investere i eller leje en elektrisk pumpe.
  • Brug vakuumopsamler som en nem og fleksibel løsning, hvis du gerne vil gemme lidt mælk på køl eller frost eller øge din mælkemængde en smule.
  • Sørg altid for god hygiejne – og særligt hvis mælken skal gemmes (se mere under opbevaring af mælk ovenfor).

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om udmalkning af brystmælk

Sådan får du mere mælk

Hvis jeres barn ikke får den mælk, det har brug for, gælder det om at skrue op for amningen og mælkeproduktionen.

Gem

Hvad kan vi gøre, for at sikre, at vores baby får mere mælk?

Hvis jeres baby har brug for mere mælk, er der heldigvis meget, I kan gøre. Og selv hvis I kun har mistanke om, at barnet ikke får mælk nok, er det rart at føle, at I gør noget. Swipe for at se, hvordan I skruer op for amningen og mælkedannelsen. Og finder I ikke hjælp her, så scroll længere ned på siden for at få endnu flere forslag til, hvad I kan gøre.

Får jeres baby ikke nok mælk?

Hvis jeres baby ikke får nok mælk, gælder det først og fremmest om at amme hyppigere, så I er sikre på, at barnet kommer til brystet, hver gang det har behov. Men det kan være nemmere sagt end gjort, for måske er jeres baby ikke altid interesseret i brystet af forskellige grunde, eller også kan der være noget i vejen med sutteteknikken, så barnet ikke får så meget mælk ud, som det har brug for.

Her kan I se en række forslag til, hvad I kan gøre i forskellige situationer. Er I fortsat bekymrede for, om jeres barn får nok mælk, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske – eller fødestedet inden for den første uge. Og er I i tvivl om tegnene på, at jeres baby får nok mælk, så find hjælp via linket herunder.

Læs mere om tegnene på, at baby får mælk nok

Tilbyd brystet, så snart baby giver tegn

I er godt på vej til at sikre, at jeres barn får mælk nok, når det kommer ofte til brystet og bliver ammet hyppigt. De hyppige amninger er især vigtigt i den første tid efter fødslen, hvor nyfødte skal spise mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere – for at få mælk nok.

Når du ammer hyppigt, sætter det gang i mælkedannelsen, så mælken løber hurtigt til. Læg derfor barnet til brystet ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent. Det vil sige, at barnet bevæger arme og ben, stikker tungen ud og laver suttebevægelser, tager hånden til munden og søger efter brystet.

Hvis jeres barn ikke viser tegn, så prøv alligevel at lægge det til, og gerne hud mod hud i den tilbagelænede ammestilling, fordi det sætter gang i barnets medfødte reflekser.

 

Hav jeres baby hud mod hud

Når jeres lille barn ligger hud mod hud hos jer, bliver det hurtigere klar til at få godt fat om brystet. Det gælder især i den første tid efter fødslen, men hudkontakten fortsætter også med at være gavnlig for amningen, når jeres baby bliver større.

Hudkontakten er ekstra vigtig, hvis I oplever, at jeres nyfødte barn er sløvt og ikke er interesseret i at sutte ved brystet. Man ved, at børn, der ligger hud mod hud, kommer oftere til brystet, men der er også mange andre fordele ved hudkontakten. For eksempel at jeres baby bliver mere rolig og mindre grædende.

Hvordan kan vi sætte mælkeproduktionen op?

Mængden af mælk i brystet er styret af, hvor ofte jeres barn bliver ammet. Jo hyppigere amning, des mere mælk vil der dannes. Mælkeproduktionen sørger helt automatisk for at tilpasse sig barnets behov, så længe barnet får lov til at sutte så ofte og længe ved brystet, som det gerne vil.

Hvis I oplever, at det ikke giver nok mælk at amme hyppigere, kan det være nødvendigt at stimulere mælken med udmalkning. Tal eventuelt med personalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske, som også kan guide jer til at sætte mælkeproduktionen op.

Udmalkning af modermælk

Hvis I supplerer med flaske, dannes der mindre mælk

Det er en dårlig idé at give modermælkserstatning, hvis I har mistanke om, at jeres baby får for lidt mælk ved brystet. For når baby spiser færre måltider ved brystet, vil mælkeproduktionen tilpasse sig den lavere efterspørgsel, og så dannes der mindre mælk. På den måde kan barnet ende med at få endnu mindre brystmælk, hvis I supplerer amningen med flaske.

Overvejer I at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer med udgangspunkt i jeres egne ønsker. Hvis jeres ønske er at give barnet hel eller delvis flaskeernæring, kan sundhedsplejersken også vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

Læs mere om fordelene ved amning

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for.

Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.

Prøv den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for mor og barn. Hvis jeres barn ikke kan få godt fat om brystet, og derfor ikke får nok mælk, så prøv at tage barnet af brystet, ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper og tager fat på ny. Prøv eventuelt, om en anden ammestilling virker bedre for jer.

Den tilbagelænede ammestilling kan være god at bruge, blandt andet hvis jeres barn ikke får nok mælk. I denne stilling bliver barnets sutterefleks nemlig stimuleret særlig meget, og derfor sutter barnet ofte bedre og får mere mælk i denne stilling. Samtidig kan stillingen hjælpe dig som ammende til at slappe mere af. Det samme gælder for den liggende ammestilling.

Se i videoen, hvordan I lægger barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Find også mere inspiration til, hvordan I finder en god ammestilling i linket nedenfor.

Læs mere om ammestillinger

Hvad er tegnene på, at baby har godt fat om brystet?

Jeres barn får bedst fat i mælken, når det har ordentligt fat om brystet. I kan se, at barnet har godt fat om brystet, når:

  • Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben, er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser
  • Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Læs mere om smerter ved amning

Sådan hjælper I baby til en god sutteteknik

For at få ordentligt fat om brystet og sutte godt, skal barnet vende direkte mod dig, mave mod mave, så det ikke behøver at dreje hovedet. Hvis jeres barn vender hovedet væk fra brystvorten, kan det hjælpe at tilbyde barnet en dråbe udmalket mælk. Barnets næse skal være ud for brystvorten, sådan at barnet skal vippe hovedet en smule bagover for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægger I det helt tæt ind til brystet, så det får fat i brystvorten.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat om brystet og har en god sutteteknik.


Hvis jeres baby ikke kan få fat om brystet på grund af meget flade eller indadvendte brystvorter, og derfor ikke får nok mælk, så kan en suttebrik nogle gange være en løsning. Overvejer I at give jeres barn en suttebrik, så sørg dog for at tale med personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske først. Suttebrikken kan nemlig påvirke mælkeproduktionen, så der dannes mindre mælk.

Endnu flere råd til at sikre, jeres baby får nok mælk

Har I forgæves forsøgt jer med hyppig amning, at ligge hud mod hud og finde en god ammestilling, så barnet sutter bedre? Så swipe for at se endnu flere forslag til, hvad I kan gøre, hvis jeres barn har brug for mere mælk.

Det er forskelligt, hvor meget der skal til

Hvis I allerede har prøvet at lægge baby til brystet hyppigere, have masser af hud mod hud-kontakt, tjekke sutteteknik og ammestilling og lade barnet styre amningen som beskrevet ovenfor, så læs videre her for at få flere forslag til, hvad I kan prøve.

Det er individuelt, hvor meget og hvad der skal til, for at give amningen det sidste skub i den rigtige retning. Tøv ikke med at kontakte jeres sundhedsplejerske, hvis I fortsat er bekymrede for, om jeres barn får nok mælk.

Prøv at stimulere barnets suttereflekser

Babys sutteteknik kan hjælpes på vej, ved at I stimulerer sutterefleksen. Det gør I ved at lade jeres barn gribe om en finger under amningen, eller sørge for, at barnets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm. Reflekserne, som I aktiverer med barnets hænder og fødder, er koblet til sutterefleksen, og på den måde medvirker de til, at barnet bliver ved med at sutte.

Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet. Det vil sige, at I lader barnet ‘genopleve’ den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Barnet ligger på din mave, hud mod hud
  • Du lægger dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.

Tag en pause fra sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, så prøv at holde en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimer brystet under amningen

Når man komprimerer eller ‘klemmer’ brystet forsigtigt under amningen, øger det trykket i brystet og sætter gang i mælkeflowet. På den måde bliver det lettere for barnet at få mere mælk på kortere tid. Se i videoen herunder, hvordan du kan amme med kompression.

Sørg for at slappe af og få nok væske

Det er vigtigt at passe godt på jer selv. Når du som ammende får slappet af og sørger for at drikke nok væske, er det godt for mælkeproduktionen. Stress og smerter kan omvendt hæmme nedløbsrefleksen.

Hvis noget er svært, er det altid en god idé at tale sammen. Både med hinanden, men brug også gerne sundhedsplejersken til at vende jeres bekymringer og udfordringer, store som små.

Overvej, om du som ammende har brug for at blive aflastet lidt af far/partner eller andre i hverdagen. Det kan risikere at gå ud over amningen og mælkeproduktionen, hvis du har for meget andet at se til.

Sæt mælkeproduktionen op med maskine

Normalt dannes der mere mælk, når I lægger barnet oftere til brystet. Men i nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom en brystpumpe, til at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis jeres baby for eksempel er meget søvnig i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så der dannes nok mælk til barnets behov.

Hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet, så kontakt jeres sundhedsplejerske, som kan guide jer til, hvordan i bedst gør det. I kan også kontakte fødestedet i barnets første uge.

Læs mere her: Udmalkning af modermælk efter fødslen

Hvad gør vi, hvis vi stadig har mistanke om, at vores barn ikke får nok mælk?

Er I fortsat utrygge ved situationen, vil jeres barn stadig ikke sutte nok ved brystet, eller har I andre problemer, der ikke blev løst? Så tøv ikke med at kontakte sundhedsplejersken – eller jeres fødested, hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigere. Det får brystet til at danne mere mælk
  • Skift eventuelt ammestilling og tjek sutteteknikken
  • Lig hud mod hud med barnet
  • Undgå sut
  • Få nok hvile og væske i løbet af dagen
  • Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om hvordan du får mere mælk

Find film om hvordan du får mere mælk

Breasts and hands of a woman hand extracting breast milk

Udmalkning af modermælk

Her kan du gå videre til at læse om håndudmalkning før fødslen og udmalkning af modermælk efter fødslen.

Gem
Happy young mother using electric breast pump pumping breast milk feeding for her baby and storing in refrigerator and provide mother’s milk for future feedings.

Udmalkning før eller efter fødslen

Nogle gange kan det være nødvendigt at malke mælk ud i forbindelse med graviditet eller når barnet er født.

Find relateret indhold om udmalkning

Breasts and hands of a woman hand extracting breast milk

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Hyppig amning

Hyppig amning

Gem

Hvor mange gange skal baby ammes og hvad er normalt? Hyppig amning er et af de fire hovedbudskaber om amning.