Emne: for lidt mælk

Håndudmalkning – sådan gør du

Håndudmalkning – sådan gør du

Gem

I denne film kan du se, hvordan du kan udmalke med hånden efter fødslen samt hvordan du opbevarer mælken.

Sådan får du mere mælk

Hvis jeres barn ikke får den mælk, det har brug for, er der heldigvis meget, I selv kan gøre. Få hjælp her til at øge mælkeproduktionen.

Gem

Hvordan får jeg mere mælk? Gode råd til at øge mælkeproduktionen

Oplever du, at du har for lidt mælk? Uanset om det faktisk er tilfældet, eller det kun er en mistanke, kan det være rart at føle, at I gør noget ved det. Swipe for at få hjælp til at skrue op for amningen og mælkeproduktionen. Og virker rådene ikke for jer, så scroll længere ned på siden for endnu mere hjælp til at øge mælkeproduktionen.

Har jeg for lidt mælk – og hvorfor?

Det er helt naturligt at bekymre sig om, at man ikke har nok mælk. For mange forældre er det den mest oplagte forklaring, når barnet græder, og I ikke umiddelbart kan trøste det. Det er godt at vide, at langt de fleste babyer faktisk får nok mælk, hvis de kommer til brystet så ofte og så længe, som de beder om.

Hvis det er tilfældet, at jeres baby ikke får mælk nok, er nogle af de mest almindelige forklaringer:

  • Barnet ammes ikke hyppigt nok, og mælkeproduktionen bliver derfor ikke tilstrækkeligt stimuleret.
  • Barnet har ikke optimal sutteteknik og får ikke nok mælk ud.

I de fleste tilfælde er det både muligt at opnå mere mælk og bedre sutteteknik. Det sker kun meget sjældent, at kvinder fysisk ikke kan producere nok mælk til barnets behov. Men bliver situationen ikke bedre, eller er I fortsat er bekymrede, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske.

Læs mere om tegnene på, at baby får mælk nok

Tilbyd brystet, så snart baby giver tegn

Mælkeproduktionen er styret af, hvor ofte du ammer. Hvis jeres baby ikke får nok mælk, gælder det først og fremmest om at amme hyppigere, så I er sikre på, at barnet kommer til brystet, så ofte og så længe som det har behov for.

Nyfødte skal spise mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere – for at få mælk nok. Læg barnet til brystet ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent:

  • Bevæger arme og ben.
  • Stikker tungen ud og laver suttebevægelser.
  • Tager hånden til munden.
  • Søger efter brystet.

Hvis jeres barn ikke viser tegn, så prøv alligevel at lægge det til, og gerne hud mod hud i den tilbagelænede ammestilling, fordi det sætter gang i barnets medfødte reflekser.

Hav jeres baby hud mod hud

Løsningen er ikke altid ‘bare’ at amme hyppigere. Måske vil barnet ikke altid ammes, eller måske kan der være problemer som dårlig sutteteknik på spil.

Prøv at lade jeres barn ligge hud mod hud hos jer. Så bliver det hurtigere klar til at få godt fat om brystet. Det gælder især i den første tid efter fødslen, men hudkontakten fortsætter også med at være gavnlig for amningen, når jeres baby bliver større.

Hvordan kan vi ellers sætte mælkeproduktionen op?

Hvis I oplever, at det ikke giver nok mælk at amme hyppigere, kan det være nødvendigt at stimulere mælken med udmalkning. Tal eventuelt med personalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske, som også kan guide jer til at sætte mælkeproduktionen op.

Udmalkning af modermælk

Hvis I supplerer med flaske, dannes der mindre mælk

Det er en dårlig idé at give modermælkserstatning, hvis I har mistanke om, at jeres baby får for lidt mælk ved brystet. For når baby spiser færre måltider ved brystet, vil mælkeproduktionen tilpasse sig den lavere efterspørgsel, og så dannes der mindre mælk. På den måde kan barnet ende med at få endnu mindre brystmælk, hvis I supplerer amningen med flaske.

Overvejer I at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer med udgangspunkt i jeres egne ønsker. Hvis jeres ønske er at give barnet hel eller delvis flaskeernæring, kan sundhedsplejersken også vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

Læs mere om fordelene ved amning

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for.

Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.

Prøv den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for mor og barn. Hvis jeres barn ikke kan få godt fat om brystet, og derfor ikke får nok mælk, så prøv at tage barnet af brystet, ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper og tager fat på ny. Prøv eventuelt, om en anden ammestilling virker bedre for jer.

Den tilbagelænede ammestilling kan være god at bruge, blandt andet hvis jeres barn ikke får nok mælk. I denne stilling bliver barnets sutterefleks nemlig stimuleret særlig meget, og derfor sutter barnet ofte bedre og får mere mælk i denne stilling. Samtidig kan stillingen hjælpe dig som ammende til at slappe mere af. Det samme gælder for den liggende ammestilling.

Se i videoen, hvordan I lægger barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Find også mere inspiration til, hvordan I finder en god ammestilling i linket nedenfor.

Læs mere om ammestillinger

Hvad er tegnene på, at baby har godt fat om brystet?

Jeres barn får bedst fat i mælken, når det har ordentligt fat om brystet. I kan se, at barnet har godt fat om brystet, når:

  • Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben, er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser
  • Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Læs mere om smerter ved amning

Sådan hjælper I baby til en god sutteteknik

For at få ordentligt fat om brystet og sutte godt, skal barnet vende direkte mod dig, mave mod mave, så det ikke behøver at dreje hovedet. Hvis jeres barn vender hovedet væk fra brystvorten, kan det hjælpe at tilbyde barnet en dråbe udmalket mælk. Barnets næse skal være ud for brystvorten, sådan at barnet skal vippe hovedet en smule bagover for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægger I det helt tæt ind til brystet, så det får fat i brystvorten.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat om brystet og har en god sutteteknik.


Hvis jeres baby ikke kan få fat om brystet på grund af meget flade eller indadvendte brystvorter, og derfor ikke får nok mælk, så kan en suttebrik nogle gange være en løsning. Overvejer I at give jeres barn en suttebrik, så sørg dog for at tale med personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske først. Suttebrikken kan nemlig påvirke mælkeproduktionen, så der dannes mindre mælk.

Virkede de gængse råd ikke? Her er endnu flere råd til at få mere mælk

Har I forgæves forsøgt jer med hyppig amning, at ligge hud mod hud og finde en god ammestilling, så barnet sutter bedre? Så swipe for at se endnu flere forslag til, hvad I kan gøre, hvis jeres barn har brug for mere mælk. Det er individuelt, hvad og hvor meget der skal til, for at give amningen det sidste skub i den rigtige retning. Er I fortsat bekymrede, så tøv ikke med at række ud til sundhedsplejersken.

Prøv at stimulere barnets suttereflekser

Måske er babys sutteteknik ikke helt optimal, og derfor bliver mælkeproduktionen ikke stimuleret tilstrækkeligt.

Prøv at stimulere barnets sutterefleks ved at:

  • Lade barnet gribe om en finger under amningen.
  • Sørge for, at barnets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm.

Reflekserne, som I aktiverer med barnets hænder og fødder, er koblet til sutterefleksen, og på den måde medvirker de til, at barnet bliver ved med at sutte.

Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet. Det vil sige, at I lader barnet ‘genopleve’ den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Barnet ligger på din mave, hud mod hud
  • Du lægger dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.

Tag en pause fra sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, så prøv at holde en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimer brystet under amningen

Du kan også prøve at komprimere eller ‘klemme’ brystet forsigtigt under amningen. Det øger trykket i brystet og sætter gang i mælkeflowet. På den måde bliver det lettere for barnet at få mere mælk på kortere tid.

Se i videoen herunder, hvordan du kan amme med kompression.

Sørg for at slappe af og få nok væske

Det er vigtigt at passe godt på jer selv. Når du som ammende får slappet af og sørger for at drikke nok væske, er det godt for mælkeproduktionen. Stress og smerter kan omvendt hæmme nedløbsrefleksen.

Hvis noget er svært, er det altid en god idé at tale sammen. Både med hinanden, men brug også gerne sundhedsplejersken til at vende jeres bekymringer og udfordringer, store som små.

Overvej, om du som ammende har brug for at blive aflastet lidt af far/partner eller andre i hverdagen. Det kan risikere at gå ud over amningen og mælkeproduktionen, hvis du har for meget andet at se til.

Sæt mælkeproduktionen op med maskine

Normalt dannes der mere mælk, når I lægger barnet oftere til brystet. Men i nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom en brystpumpe, til at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis jeres baby for eksempel er meget søvnig i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så der dannes nok mælk til barnets behov.

Hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet, så kontakt jeres sundhedsplejerske, som kan guide jer til, hvordan i bedst gør det. I kan også kontakte fødestedet i barnets første uge.

Læs mere her: Udmalkning af modermælk efter fødslen

Hvad gør vi, hvis vi stadig har mistanke om, at vores barn ikke får nok mælk?

Er I fortsat utrygge ved situationen, vil jeres barn stadig ikke sutte nok ved brystet, eller har I andre problemer, der ikke blev løst? Så tøv ikke med at kontakte sundhedsplejersken – eller jeres fødested, hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigere. Det får brystet til at danne mere mælk.
  • Skift eventuelt ammestilling og tjek sutteteknikken.
  • Lig hud mod hud med barnet.
  • Undgå sut.
  • Få nok hvile og væske i løbet af dagen.
  • Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om hvordan du får mere mælk

Find film om hvordan du får mere mælk

Breasts and hands of a woman hand extracting breast milk

Sådan får du mere mælk

Hvis jeres barn ikke får den mælk, det har brug for, er der heldigvis meget, I selv kan gøre. Få hjælp her til at øge mælkeproduktionen.

Gem


Hvordan får jeg mere mælk? Gode råd til at øge mælkeproduktionen

Oplever du, at du har for lidt mælk? Uanset om det faktisk er tilfældet, eller det kun er en mistanke, kan det være rart at føle, at I gør noget ved det. Swipe for at få hjælp til at skrue op for amningen og mælkeproduktionen. Og virker rådene ikke for jer, så scroll længere ned på siden for endnu mere hjælp til at øge mælkeproduktionen.

Har jeg for lidt mælk – og hvorfor?

Det er helt naturligt at bekymre sig om, at man ikke har nok mælk. For mange forældre er det den mest oplagte forklaring, når barnet græder, og I ikke umiddelbart kan trøste det. Det er godt at vide, at langt de fleste babyer faktisk får nok mælk, hvis de kommer til brystet så ofte og så længe, som de beder om.

Hvis det er tilfældet, at jeres baby ikke får mælk nok, er nogle af de mest almindelige forklaringer:

  • Barnet ammes ikke hyppigt nok, og mælkeproduktionen bliver derfor ikke tilstrækkeligt stimuleret.
  • Barnet har ikke optimal sutteteknik og får ikke nok mælk ud.

I de fleste tilfælde er det både muligt at opnå mere mælk og bedre sutteteknik. Det sker kun meget sjældent, at kvinder fysisk ikke kan producere nok mælk til barnets behov. Men bliver situationen ikke bedre, eller er I fortsat er bekymrede, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske.


Læs mere om tegnene på, at baby får mælk nok

Tilbyd brystet, så snart baby giver tegn

Mælkeproduktionen er styret af, hvor ofte du ammer. Hvis jeres baby ikke får nok mælk, gælder det først og fremmest om at amme hyppigere, så I er sikre på, at barnet kommer til brystet, så ofte og så længe som det har behov for.

Nyfødte skal spise mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere – for at få mælk nok. Læg barnet til brystet ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent:

  • Bevæger arme og ben.
  • Stikker tungen ud og laver suttebevægelser.
  • Tager hånden til munden.
  • Søger efter brystet.

Hvis jeres barn ikke viser tegn, så prøv alligevel at lægge det til, og gerne hud mod hud i den tilbagelænede ammestilling, fordi det sætter gang i barnets medfødte reflekser.


Hav jeres baby hud mod hud

Løsningen er ikke altid ‘bare’ at amme hyppigere. Måske vil barnet ikke altid ammes, eller måske kan der være problemer som dårlig sutteteknik på spil.

Prøv at lade jeres barn ligge hud mod hud hos jer. Så bliver det hurtigere klar til at få godt fat om brystet. Det gælder især i den første tid efter fødslen, men hudkontakten fortsætter også med at være gavnlig for amningen, når jeres baby bliver større.



Hvordan kan vi ellers sætte mælkeproduktionen op?

Hvis I oplever, at det ikke giver nok mælk at amme hyppigere, kan det være nødvendigt at stimulere mælken med udmalkning. Tal eventuelt med personalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske, som også kan guide jer til at sætte mælkeproduktionen op.



Udmalkning af modermælk

Hvis I supplerer med flaske, dannes der mindre mælk

Det er en dårlig idé at give modermælkserstatning, hvis I har mistanke om, at jeres baby får for lidt mælk ved brystet. For når baby spiser færre måltider ved brystet, vil mælkeproduktionen tilpasse sig den lavere efterspørgsel, og så dannes der mindre mælk. På den måde kan barnet ende med at få endnu mindre brystmælk, hvis I supplerer amningen med flaske.

Overvejer I at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer med udgangspunkt i jeres egne ønsker. Hvis jeres ønske er at give barnet hel eller delvis flaskeernæring, kan sundhedsplejersken også vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

Læs mere om fordelene ved amning

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for.

Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.


Prøv den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for mor og barn. Hvis jeres barn ikke kan få godt fat om brystet, og derfor ikke får nok mælk, så prøv at tage barnet af brystet, ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper og tager fat på ny. Prøv eventuelt, om en anden ammestilling virker bedre for jer.

Den tilbagelænede ammestilling kan være god at bruge, blandt andet hvis jeres barn ikke får nok mælk. I denne stilling bliver barnets sutterefleks nemlig stimuleret særlig meget, og derfor sutter barnet ofte bedre og får mere mælk i denne stilling. Samtidig kan stillingen hjælpe dig som ammende til at slappe mere af. Det samme gælder for den liggende ammestilling.

Se i videoen, hvordan I lægger barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Find også mere inspiration til, hvordan I finder en god ammestilling i linket nedenfor.


Læs mere om ammestillinger

Hvad er tegnene på, at baby har godt fat om brystet?

Jeres barn får bedst fat i mælken, når det har ordentligt fat om brystet. I kan se, at barnet har godt fat om brystet, når:

  • Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben, er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser
  • Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Læs mere om smerter ved amning


Sådan hjælper I baby til en god sutteteknik

For at få ordentligt fat om brystet og sutte godt, skal barnet vende direkte mod dig, mave mod mave, så det ikke behøver at dreje hovedet. Hvis jeres barn vender hovedet væk fra brystvorten, kan det hjælpe at tilbyde barnet en dråbe udmalket mælk. Barnets næse skal være ud for brystvorten, sådan at barnet skal vippe hovedet en smule bagover for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægger I det helt tæt ind til brystet, så det får fat i brystvorten.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat om brystet og har en god sutteteknik.

Hvis jeres baby ikke kan få fat om brystet på grund af meget flade eller indadvendte brystvorter, og derfor ikke får nok mælk, så kan en suttebrik nogle gange være en løsning. Overvejer I at give jeres barn en suttebrik, så sørg dog for at tale med personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske først. Suttebrikken kan nemlig påvirke mælkeproduktionen, så der dannes mindre mælk.





Virkede de gængse råd ikke? Her er endnu flere råd til at få mere mælk

Har I forgæves forsøgt jer med hyppig amning, at ligge hud mod hud og finde en god ammestilling, så barnet sutter bedre? Så swipe for at se endnu flere forslag til, hvad I kan gøre, hvis jeres barn har brug for mere mælk. Det er individuelt, hvad og hvor meget der skal til, for at give amningen det sidste skub i den rigtige retning. Er I fortsat bekymrede, så tøv ikke med at række ud til sundhedsplejersken.

Prøv at stimulere barnets suttereflekser

Måske er babys sutteteknik ikke helt optimal, og derfor bliver mælkeproduktionen ikke stimuleret tilstrækkeligt.

Prøv at stimulere barnets sutterefleks ved at:

  • Lade barnet gribe om en finger under amningen.
  • Sørge for, at barnets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm.

Reflekserne, som I aktiverer med barnets hænder og fødder, er koblet til sutterefleksen, og på den måde medvirker de til, at barnet bliver ved med at sutte.



Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet. Det vil sige, at I lader barnet ‘genopleve’ den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Barnet ligger på din mave, hud mod hud
  • Du lægger dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.

Tag en pause fra sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, så prøv at holde en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimer brystet under amningen

Du kan også prøve at komprimere eller ‘klemme’ brystet forsigtigt under amningen. Det øger trykket i brystet og sætter gang i mælkeflowet. På den måde bliver det lettere for barnet at få mere mælk på kortere tid.

Se i videoen herunder, hvordan du kan amme med kompression.


Sørg for at slappe af og få nok væske

Det er vigtigt at passe godt på jer selv. Når du som ammende får slappet af og sørger for at drikke nok væske, er det godt for mælkeproduktionen. Stress og smerter kan omvendt hæmme nedløbsrefleksen.

Hvis noget er svært, er det altid en god idé at tale sammen. Både med hinanden, men brug også gerne sundhedsplejersken til at vende jeres bekymringer og udfordringer, store som små.

Overvej, om du som ammende har brug for at blive aflastet lidt af far/partner eller andre i hverdagen. Det kan risikere at gå ud over amningen og mælkeproduktionen, hvis du har for meget andet at se til.


Sæt mælkeproduktionen op med maskine

Normalt dannes der mere mælk, når I lægger barnet oftere til brystet. Men i nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom en brystpumpe, til at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis jeres baby for eksempel er meget søvnig i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så der dannes nok mælk til barnets behov.

Hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet, så kontakt jeres sundhedsplejerske, som kan guide jer til, hvordan i bedst gør det. I kan også kontakte fødestedet i barnets første uge.

Læs mere her: Udmalkning af modermælk efter fødslen

Hvad gør vi, hvis vi stadig har mistanke om, at vores barn ikke får nok mælk?

Er I fortsat utrygge ved situationen, vil jeres barn stadig ikke sutte nok ved brystet, eller har I andre problemer, der ikke blev løst? Så tøv ikke med at kontakte sundhedsplejersken – eller jeres fødested, hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigere. Det får brystet til at danne mere mælk.
  • Skift eventuelt ammestilling og tjek sutteteknikken.
  • Lig hud mod hud med barnet.
  • Undgå sut.
  • Få nok hvile og væske i løbet af dagen.
  • Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om hvordan du får mere mælk

Find film om hvordan du får mere mælk



Se videoen




Se videoen




Se videoen


Breasts and hands of a woman hand extracting breast milk


Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen


Sådan får du mere mælk

Hvis jeres barn ikke får den mælk, det har brug for, er der heldigvis meget, I selv kan gøre. Få hjælp her til at øge mælkeproduktionen.

Gem


Hvordan får jeg mere mælk? Gode råd til at øge mælkeproduktionen

Oplever du, at du har for lidt mælk? Uanset om det faktisk er tilfældet, eller det kun er en mistanke, kan det være rart at føle, at I gør noget ved det. Swipe for at få hjælp til at skrue op for amningen og mælkeproduktionen. Og virker rådene ikke for jer, så scroll længere ned på siden for endnu mere hjælp til at øge mælkeproduktionen.

Har jeg for lidt mælk – og hvorfor?

Det er helt naturligt at bekymre sig om, at man ikke har nok mælk. For mange forældre er det den mest oplagte forklaring, når barnet græder, og I ikke umiddelbart kan trøste det. Det er godt at vide, at langt de fleste babyer faktisk får nok mælk, hvis de kommer til brystet så ofte og så længe, som de beder om.

Hvis det er tilfældet, at jeres baby ikke får mælk nok, er nogle af de mest almindelige forklaringer:

  • Barnet ammes ikke hyppigt nok, og mælkeproduktionen bliver derfor ikke tilstrækkeligt stimuleret.
  • Barnet har ikke optimal sutteteknik og får ikke nok mælk ud.

I de fleste tilfælde er det både muligt at opnå mere mælk og bedre sutteteknik. Det sker kun meget sjældent, at kvinder fysisk ikke kan producere nok mælk til barnets behov. Men bliver situationen ikke bedre, eller er I fortsat er bekymrede, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske.


Læs mere om tegnene på, at baby får mælk nok

Tilbyd brystet, så snart baby giver tegn

Mælkeproduktionen er styret af, hvor ofte du ammer. Hvis jeres baby ikke får nok mælk, gælder det først og fremmest om at amme hyppigere, så I er sikre på, at barnet kommer til brystet, så ofte og så længe som det har behov for.

Nyfødte skal spise mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere – for at få mælk nok. Læg barnet til brystet ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent:

  • Bevæger arme og ben.
  • Stikker tungen ud og laver suttebevægelser.
  • Tager hånden til munden.
  • Søger efter brystet.

Hvis jeres barn ikke viser tegn, så prøv alligevel at lægge det til, og gerne hud mod hud i den tilbagelænede ammestilling, fordi det sætter gang i barnets medfødte reflekser.


Hav jeres baby hud mod hud

Løsningen er ikke altid ‘bare’ at amme hyppigere. Måske vil barnet ikke altid ammes, eller måske kan der være problemer som dårlig sutteteknik på spil.

Prøv at lade jeres barn ligge hud mod hud hos jer. Så bliver det hurtigere klar til at få godt fat om brystet. Det gælder især i den første tid efter fødslen, men hudkontakten fortsætter også med at være gavnlig for amningen, når jeres baby bliver større.



Hvordan kan vi ellers sætte mælkeproduktionen op?

Hvis I oplever, at det ikke giver nok mælk at amme hyppigere, kan det være nødvendigt at stimulere mælken med udmalkning. Tal eventuelt med personalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske, som også kan guide jer til at sætte mælkeproduktionen op.



Udmalkning af modermælk

Hvis I supplerer med flaske, dannes der mindre mælk

Det er en dårlig idé at give modermælkserstatning, hvis I har mistanke om, at jeres baby får for lidt mælk ved brystet. For når baby spiser færre måltider ved brystet, vil mælkeproduktionen tilpasse sig den lavere efterspørgsel, og så dannes der mindre mælk. På den måde kan barnet ende med at få endnu mindre brystmælk, hvis I supplerer amningen med flaske.

Overvejer I at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer med udgangspunkt i jeres egne ønsker. Hvis jeres ønske er at give barnet hel eller delvis flaskeernæring, kan sundhedsplejersken også vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

Læs mere om fordelene ved amning

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for.

Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.


Prøv den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for mor og barn. Hvis jeres barn ikke kan få godt fat om brystet, og derfor ikke får nok mælk, så prøv at tage barnet af brystet, ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper og tager fat på ny. Prøv eventuelt, om en anden ammestilling virker bedre for jer.

Den tilbagelænede ammestilling kan være god at bruge, blandt andet hvis jeres barn ikke får nok mælk. I denne stilling bliver barnets sutterefleks nemlig stimuleret særlig meget, og derfor sutter barnet ofte bedre og får mere mælk i denne stilling. Samtidig kan stillingen hjælpe dig som ammende til at slappe mere af. Det samme gælder for den liggende ammestilling.

Se i videoen, hvordan I lægger barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Find også mere inspiration til, hvordan I finder en god ammestilling i linket nedenfor.


Læs mere om ammestillinger

Hvad er tegnene på, at baby har godt fat om brystet?

Jeres barn får bedst fat i mælken, når det har ordentligt fat om brystet. I kan se, at barnet har godt fat om brystet, når:

  • Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben, er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser
  • Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Læs mere om smerter ved amning


Sådan hjælper I baby til en god sutteteknik

For at få ordentligt fat om brystet og sutte godt, skal barnet vende direkte mod dig, mave mod mave, så det ikke behøver at dreje hovedet. Hvis jeres barn vender hovedet væk fra brystvorten, kan det hjælpe at tilbyde barnet en dråbe udmalket mælk. Barnets næse skal være ud for brystvorten, sådan at barnet skal vippe hovedet en smule bagover for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægger I det helt tæt ind til brystet, så det får fat i brystvorten.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat om brystet og har en god sutteteknik.

Hvis jeres baby ikke kan få fat om brystet på grund af meget flade eller indadvendte brystvorter, og derfor ikke får nok mælk, så kan en suttebrik nogle gange være en løsning. Overvejer I at give jeres barn en suttebrik, så sørg dog for at tale med personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske først. Suttebrikken kan nemlig påvirke mælkeproduktionen, så der dannes mindre mælk.





Virkede de gængse råd ikke? Her er endnu flere råd til at få mere mælk

Har I forgæves forsøgt jer med hyppig amning, at ligge hud mod hud og finde en god ammestilling, så barnet sutter bedre? Så swipe for at se endnu flere forslag til, hvad I kan gøre, hvis jeres barn har brug for mere mælk. Det er individuelt, hvad og hvor meget der skal til, for at give amningen det sidste skub i den rigtige retning. Er I fortsat bekymrede, så tøv ikke med at række ud til sundhedsplejersken.

Prøv at stimulere barnets suttereflekser

Måske er babys sutteteknik ikke helt optimal, og derfor bliver mælkeproduktionen ikke stimuleret tilstrækkeligt.

Prøv at stimulere barnets sutterefleks ved at:

  • Lade barnet gribe om en finger under amningen.
  • Sørge for, at barnets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm.

Reflekserne, som I aktiverer med barnets hænder og fødder, er koblet til sutterefleksen, og på den måde medvirker de til, at barnet bliver ved med at sutte.



Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet. Det vil sige, at I lader barnet ‘genopleve’ den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Barnet ligger på din mave, hud mod hud
  • Du lægger dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.

Tag en pause fra sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, så prøv at holde en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimer brystet under amningen

Du kan også prøve at komprimere eller ‘klemme’ brystet forsigtigt under amningen. Det øger trykket i brystet og sætter gang i mælkeflowet. På den måde bliver det lettere for barnet at få mere mælk på kortere tid.

Se i videoen herunder, hvordan du kan amme med kompression.


Sørg for at slappe af og få nok væske

Det er vigtigt at passe godt på jer selv. Når du som ammende får slappet af og sørger for at drikke nok væske, er det godt for mælkeproduktionen. Stress og smerter kan omvendt hæmme nedløbsrefleksen.

Hvis noget er svært, er det altid en god idé at tale sammen. Både med hinanden, men brug også gerne sundhedsplejersken til at vende jeres bekymringer og udfordringer, store som små.

Overvej, om du som ammende har brug for at blive aflastet lidt af far/partner eller andre i hverdagen. Det kan risikere at gå ud over amningen og mælkeproduktionen, hvis du har for meget andet at se til.


Sæt mælkeproduktionen op med maskine

Normalt dannes der mere mælk, når I lægger barnet oftere til brystet. Men i nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom en brystpumpe, til at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis jeres baby for eksempel er meget søvnig i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så der dannes nok mælk til barnets behov.

Hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet, så kontakt jeres sundhedsplejerske, som kan guide jer til, hvordan i bedst gør det. I kan også kontakte fødestedet i barnets første uge.

Læs mere her: Udmalkning af modermælk efter fødslen

Hvad gør vi, hvis vi stadig har mistanke om, at vores barn ikke får nok mælk?

Er I fortsat utrygge ved situationen, vil jeres barn stadig ikke sutte nok ved brystet, eller har I andre problemer, der ikke blev løst? Så tøv ikke med at kontakte sundhedsplejersken – eller jeres fødested, hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigere. Det får brystet til at danne mere mælk.
  • Skift eventuelt ammestilling og tjek sutteteknikken.
  • Lig hud mod hud med barnet.
  • Undgå sut.
  • Få nok hvile og væske i løbet af dagen.
  • Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om hvordan du får mere mælk

Find film om hvordan du får mere mælk



Se videoen




Se videoen




Se videoen


Breasts and hands of a woman hand extracting breast milk


Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen


Hyppig amning

Hyppig amning

Gem

Hvor mange gange skal baby ammes og hvad er normalt? Hyppig amning er et af de fire hovedbudskaber om amning.

Sådan får du mere mælk

Hvis jeres barn ikke får den mælk, det har brug for, er der heldigvis meget, I selv kan gøre. Få hjælp her til at øge mælkeproduktionen.

Gem


Hvordan får jeg mere mælk? Gode råd til at øge mælkeproduktionen

Oplever du, at du har for lidt mælk? Uanset om det faktisk er tilfældet, eller det kun er en mistanke, kan det være rart at føle, at I gør noget ved det. Swipe for at få hjælp til at skrue op for amningen og mælkeproduktionen. Og virker rådene ikke for jer, så scroll længere ned på siden for endnu mere hjælp til at øge mælkeproduktionen.

Har jeg for lidt mælk – og hvorfor?

Det er helt naturligt at bekymre sig om, at man ikke har nok mælk. For mange forældre er det den mest oplagte forklaring, når barnet græder, og I ikke umiddelbart kan trøste det. Det er godt at vide, at langt de fleste babyer faktisk får nok mælk, hvis de kommer til brystet så ofte og så længe, som de beder om.

Hvis det er tilfældet, at jeres baby ikke får mælk nok, er nogle af de mest almindelige forklaringer:

  • Barnet ammes ikke hyppigt nok, og mælkeproduktionen bliver derfor ikke tilstrækkeligt stimuleret.
  • Barnet har ikke optimal sutteteknik og får ikke nok mælk ud.

I de fleste tilfælde er det både muligt at opnå mere mælk og bedre sutteteknik. Det sker kun meget sjældent, at kvinder fysisk ikke kan producere nok mælk til barnets behov. Men bliver situationen ikke bedre, eller er I fortsat er bekymrede, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske.


Læs mere om tegnene på, at baby får mælk nok

Tilbyd brystet, så snart baby giver tegn

Mælkeproduktionen er styret af, hvor ofte du ammer. Hvis jeres baby ikke får nok mælk, gælder det først og fremmest om at amme hyppigere, så I er sikre på, at barnet kommer til brystet, så ofte og så længe som det har behov for.

Nyfødte skal spise mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere – for at få mælk nok. Læg barnet til brystet ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent:

  • Bevæger arme og ben.
  • Stikker tungen ud og laver suttebevægelser.
  • Tager hånden til munden.
  • Søger efter brystet.

Hvis jeres barn ikke viser tegn, så prøv alligevel at lægge det til, og gerne hud mod hud i den tilbagelænede ammestilling, fordi det sætter gang i barnets medfødte reflekser.


Hav jeres baby hud mod hud

Løsningen er ikke altid ‘bare’ at amme hyppigere. Måske vil barnet ikke altid ammes, eller måske kan der være problemer som dårlig sutteteknik på spil.

Prøv at lade jeres barn ligge hud mod hud hos jer. Så bliver det hurtigere klar til at få godt fat om brystet. Det gælder især i den første tid efter fødslen, men hudkontakten fortsætter også med at være gavnlig for amningen, når jeres baby bliver større.



Hvordan kan vi ellers sætte mælkeproduktionen op?

Hvis I oplever, at det ikke giver nok mælk at amme hyppigere, kan det være nødvendigt at stimulere mælken med udmalkning. Tal eventuelt med personalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske, som også kan guide jer til at sætte mælkeproduktionen op.



Udmalkning af modermælk

Hvis I supplerer med flaske, dannes der mindre mælk

Det er en dårlig idé at give modermælkserstatning, hvis I har mistanke om, at jeres baby får for lidt mælk ved brystet. For når baby spiser færre måltider ved brystet, vil mælkeproduktionen tilpasse sig den lavere efterspørgsel, og så dannes der mindre mælk. På den måde kan barnet ende med at få endnu mindre brystmælk, hvis I supplerer amningen med flaske.

Overvejer I at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer med udgangspunkt i jeres egne ønsker. Hvis jeres ønske er at give barnet hel eller delvis flaskeernæring, kan sundhedsplejersken også vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

Læs mere om fordelene ved amning

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for.

Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.


Prøv den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for mor og barn. Hvis jeres barn ikke kan få godt fat om brystet, og derfor ikke får nok mælk, så prøv at tage barnet af brystet, ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper og tager fat på ny. Prøv eventuelt, om en anden ammestilling virker bedre for jer.

Den tilbagelænede ammestilling kan være god at bruge, blandt andet hvis jeres barn ikke får nok mælk. I denne stilling bliver barnets sutterefleks nemlig stimuleret særlig meget, og derfor sutter barnet ofte bedre og får mere mælk i denne stilling. Samtidig kan stillingen hjælpe dig som ammende til at slappe mere af. Det samme gælder for den liggende ammestilling.

Se i videoen, hvordan I lægger barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Find også mere inspiration til, hvordan I finder en god ammestilling i linket nedenfor.


Læs mere om ammestillinger

Hvad er tegnene på, at baby har godt fat om brystet?

Jeres barn får bedst fat i mælken, når det har ordentligt fat om brystet. I kan se, at barnet har godt fat om brystet, når:

  • Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben, er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser
  • Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Læs mere om smerter ved amning


Sådan hjælper I baby til en god sutteteknik

For at få ordentligt fat om brystet og sutte godt, skal barnet vende direkte mod dig, mave mod mave, så det ikke behøver at dreje hovedet. Hvis jeres barn vender hovedet væk fra brystvorten, kan det hjælpe at tilbyde barnet en dråbe udmalket mælk. Barnets næse skal være ud for brystvorten, sådan at barnet skal vippe hovedet en smule bagover for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægger I det helt tæt ind til brystet, så det får fat i brystvorten.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat om brystet og har en god sutteteknik.

Hvis jeres baby ikke kan få fat om brystet på grund af meget flade eller indadvendte brystvorter, og derfor ikke får nok mælk, så kan en suttebrik nogle gange være en løsning. Overvejer I at give jeres barn en suttebrik, så sørg dog for at tale med personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske først. Suttebrikken kan nemlig påvirke mælkeproduktionen, så der dannes mindre mælk.





Virkede de gængse råd ikke? Her er endnu flere råd til at få mere mælk

Har I forgæves forsøgt jer med hyppig amning, at ligge hud mod hud og finde en god ammestilling, så barnet sutter bedre? Så swipe for at se endnu flere forslag til, hvad I kan gøre, hvis jeres barn har brug for mere mælk. Det er individuelt, hvad og hvor meget der skal til, for at give amningen det sidste skub i den rigtige retning. Er I fortsat bekymrede, så tøv ikke med at række ud til sundhedsplejersken.

Prøv at stimulere barnets suttereflekser

Måske er babys sutteteknik ikke helt optimal, og derfor bliver mælkeproduktionen ikke stimuleret tilstrækkeligt.

Prøv at stimulere barnets sutterefleks ved at:

  • Lade barnet gribe om en finger under amningen.
  • Sørge for, at barnets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm.

Reflekserne, som I aktiverer med barnets hænder og fødder, er koblet til sutterefleksen, og på den måde medvirker de til, at barnet bliver ved med at sutte.



Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet. Det vil sige, at I lader barnet ‘genopleve’ den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Barnet ligger på din mave, hud mod hud
  • Du lægger dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.

Tag en pause fra sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, så prøv at holde en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimer brystet under amningen

Du kan også prøve at komprimere eller ‘klemme’ brystet forsigtigt under amningen. Det øger trykket i brystet og sætter gang i mælkeflowet. På den måde bliver det lettere for barnet at få mere mælk på kortere tid.

Se i videoen herunder, hvordan du kan amme med kompression.


Sørg for at slappe af og få nok væske

Det er vigtigt at passe godt på jer selv. Når du som ammende får slappet af og sørger for at drikke nok væske, er det godt for mælkeproduktionen. Stress og smerter kan omvendt hæmme nedløbsrefleksen.

Hvis noget er svært, er det altid en god idé at tale sammen. Både med hinanden, men brug også gerne sundhedsplejersken til at vende jeres bekymringer og udfordringer, store som små.

Overvej, om du som ammende har brug for at blive aflastet lidt af far/partner eller andre i hverdagen. Det kan risikere at gå ud over amningen og mælkeproduktionen, hvis du har for meget andet at se til.


Sæt mælkeproduktionen op med maskine

Normalt dannes der mere mælk, når I lægger barnet oftere til brystet. Men i nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom en brystpumpe, til at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis jeres baby for eksempel er meget søvnig i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så der dannes nok mælk til barnets behov.

Hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet, så kontakt jeres sundhedsplejerske, som kan guide jer til, hvordan i bedst gør det. I kan også kontakte fødestedet i barnets første uge.

Læs mere her: Udmalkning af modermælk efter fødslen

Hvad gør vi, hvis vi stadig har mistanke om, at vores barn ikke får nok mælk?

Er I fortsat utrygge ved situationen, vil jeres barn stadig ikke sutte nok ved brystet, eller har I andre problemer, der ikke blev løst? Så tøv ikke med at kontakte sundhedsplejersken – eller jeres fødested, hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigere. Det får brystet til at danne mere mælk.
  • Skift eventuelt ammestilling og tjek sutteteknikken.
  • Lig hud mod hud med barnet.
  • Undgå sut.
  • Få nok hvile og væske i løbet af dagen.
  • Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om hvordan du får mere mælk

Find film om hvordan du får mere mælk



Se videoen




Se videoen




Se videoen


Breasts and hands of a woman hand extracting breast milk


Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen




Se videoen