Archive.php

Emne: fysiologi

Sådan fungerer amningen – fra råmælk til fuld mælkeproduktion

Hvordan forbereder kroppen sig til amning, hvad sker der i brystet, og hvordan fungerer amningen i dagene efter fødslen? Når I kender lidt til biologien bag amning, bliver det nemmere at forstå, hvorfor amningen udvikler sig, som den gør.

Gem

Hvordan gør brystet sig klar til amning?

Hvilke ændringer i brystet kan ses og mærkes, når du er gravid? Swipe for at lytte og læse mere om de biologiske forandringer i brystet.

Derfor mærker du ændringer i brysterne i graviditeten

Allerede tidligt i graviditeten begynder kroppen at forberede sig til at lave mælk til barnet. Det sker helt at sig selv ved hjælp af hormoner, som dannes under graviditeten. Det er derfor helt normalt, hvis du mærker ændringer i brysterne tidligt i graviditeten.

Hvilke ændringer kan jeg mærke i brystet som gravid?

Mange mærker som det første, at brysterne bliver større og kan føles spændte og ømme. Det sker, fordi der løber mere blod til brystet, og der dannes mere kirtelvæv. Kirtelvævet er det, der producerer mælken. Hos nogle bliver det brunlige område omkring brystvorten (areola) også mørkere.

Hvordan ændrer brystvorterne sig i graviditeten?

Hormoner i graviditeten gør brystvorterne mere smidige. Ændringerne i brystvorterne sker især i den sidste tid af graviditeten, omkring fødslen og i den første tid efter fødslen. På den måde kan barnet bedre få fat og suge mælken ud af brystvorten under amningen.


Nej, der er ikke belæg for at sige, at kvinder med lys hud, rødt hår og fregner har flere problemer med brystvorterne end andre kvinder, når de ammer.

Mange kvinder har flade eller indadvendte brystvorter – det kan både være på begge bryster eller bare på det ene.

For de fleste vil de hormonelle ændringer omkring fødslen gøre brystvorten smidig nok, til at barnet kan få godt fat og med tiden strække brystvorten mere ud.

Hvis du er bekymret eller i tvivl, er det en god idé at tale med jordemoderen eller sundhedsplejersken om det.

Er dine brystvorter meget indadvendte, kan det være en hjælp at:

  • Lægge barnet hud mod hud efter fødslen
  • Bruge den tilbagelænede ammestilling
  • Trække brystvorten lidt ud med en håndpumpe, lige inden barnet lægges til brystet.
  • Har barnet stadig svært ved at få fat, kan næste skridt måske være en suttebrik. Snak altid med personalet på fødestedet eller din sundhedsplejerske, inden du begynder at bruge suttebrik.

Hvornår begynder man at danne mælk i graviditeten?

Kroppen begynder at danne råmælk midt i graviditeten. Derfor oplever nogle gravide, at der indimellem kan dryppe mælk fra brystet, mens andre aldrig ser en dråbe. Begge dele er helt normalt og har intet at gøre med, om brystet kan lave mælk eller ej, eller hvor meget mælk du senere vil få.

Kroppens forberedelse til amning i graviditeten

Podcast

Lyt til podcasts om mælk og amning – fra graviditet til efter fødslen

Hvordan fungerer amningen de første dage efter fødslen?

Mælkens rejse fra brystet og ned i barnets mave kan til tider føles som lidt af en gåde. Swipe for at forstå nedløbsrefleksen, hormonet oxytocin, og hvordan mælkemængden ændrer sig i de første dage efter fødslen.

Hvornår løber mælken til efter fødslen?

Der dannes kun en lille smule mælk (råmælk) de første dage efter fødslen. Mængden af råmælk er kun styret af kroppens hormoner, og ikke hvor meget baby sutter.

Omkring 4 dage efter fødslen løber mælken til. Her begynder mælkeproduktionen i stedet at blive styret af, hvor tit barnet sutter og tømmer brystet for mælk.


Råmælk er en tyk, gullig væske, som er fyldt med antistoffer, der styrker babys immunforsvar og indeholder præcist, hvad det nyfødte barn har brug for. Råmælken indeholder også stoffer, der er skånsom for barnets umodne tarm og sætter samtidig gang i babys første afføring.

Er der råmælk nok til mit barn? 

Ja. Selvom der kun er små mængder råmælk i brystet, er det som regel nok. De fleste nyfødte har som udgangspunkt kun brug for råmælk. Den meget lille mavesæk har kun plads til lidt mælk ad gangen, og hvis barnet får andet end råmælk de første dage, kan det forstyrre barnets appetit og reguleringen af mælkeproduktionen.


I graviditeten og de første dage efter fødslen er det udelukkende hormoner, der styrer, hvor meget mælk der dannes. Men tilbyder du brystet hyppigt til barnet i de første dage, vil mælken hurtigere løbe til Læg gerne barnet til på begge bryster.

Hvordan mærker man nedløbsrefleksen?

Når barnet sutter, frigives hormonet oxytocin, som sætter gang i nedløbsrefleksen. Den får mælken til at løbe, så barnet kan spise mælk af brystet.

Nogle mærker nedløbsrefleksen tydeligt som en prikken og stikken, især efter mælken er løbet til omkring 4 dage efter fødslen. Andre mærker slet ikke nedløbsrefleksen. Begge dele er helt normalt.


Nedløbsrefleksen kan blive hæmmet, hvis du har smerter, er nervøs eller af andre grunde ikke er helt afslappet, så mælken ikke løber lige så godt. Prøv at:

  • Finde en anden ammestilling, hvor du kan slappe godt
  • Tag nogle dybe vejrtrækninger
  • Lyt til musik eller andet, der hjælper dig til at slappe af.

Her kan du se, hvordan du selv kan stimulere dit nedløb:

Hvorfor kan man få efterveer ved amning?

Det er helt normalt at mærke efterveer i den første uges tid efter fødslen, og særlig hvis du har født før.

Når barnet sutter, frigives der oxytocin, som får livmoderen til at trække sig sammen til almindelig størrelse. Det kan gøre ondt, men er ufarligt, og smerten er værst de første dage.

Du må gerne tage smertestillende, hvis du har behov.

 

Amning i de første dage efter fødslen

Podcast

Hvordan fungerer amningen, efter mælken er løbet til?

Hvordan ved man, om mælken er løbet til? Og hvad kan man gøre, for at der kommer mere mælk? Swipe her og forstå, hvordan amningen ændrer sig, når de første dage med råmælk er ovre.

Brystspænding – tegn på at mælken er på vej

2-4 dage efter fødslen begynder der at komme mere mælk. Mange mærker fra den ene dag til den anden, at brysterne bliver større og mere spændte. De kan også føles varme og ømme.

Brystspændingen kan opleves forskelligt, og nogle mærker den mere tydeligt end andre.  Nogle nyfødte kan i denne overgang have svært ved at få godt fat under amningen.

Hvis brystspændingen gør ondt, må du gerne tage smertestillende.


Brystspænding i de første dage efter fødslen skyldes en øget blodtilførsel i brystet, når det skal i gang med at lave mere mælk. Det kan give mere væske og hævelser i brystvævet, så brysterne føles spændte og måske ømme.

Brystspænding kan mindskes ved at:

  • Amme hyppigt, gerne 8 gange i døgnet eller flere
  • Lægge kolde omslag på brysterne mellem amningerne
  • Bevæge brystet forsigtigt.

Hvis barnet stadig har svært ved at få fat, kan I prøve:

  • ”Tulipangrebet” lige inden amning, for at få væsken til at trække sig lidt tilbage, så brystvorten stritter mere. Placer fingrene omkring brystvorten og tryk ind mod brystkassen i cirka et til 2 minutter, flyt eventuelt fingrene og pres ind igen.

  • Den tilbagelænede ammestilling, så barnet kommer helt tæt ind til din krop og dermed kan få bedre fat.

Ammestillinger

Brystspænding

Hvordan reguleres mælken 2-4 dage efter fødslen?

Når mælken er løbet til, begynder mængden at blive styret af, hvor tit barnet sutter, og hvor meget mælk det spiser. Sørg for at lægge barnet til, hver gang det viser tegn på sult, for så vil produktionen efterhånden tilpasse sig barnets behov. Det kan dog godt tage 4-6 uger, før udbud og efterspørgsel er helt på samme niveau.


Nej. Undgå at malke ud, medmindre en fagperson har anbefalet det. Udmalkning kan øge mælkeproduktionen og gøre brystspændingen værre. Fortsæt i stedet med at lægge barnet til, hver gang det beder om det.

Der kan gå 4–6 uger, før mælkeproduktionen passer præcist til barnets behov.

Kontakt sundhedsplejersken, fødestedet eller lægen, hvis du får røde, varme bryster, feber eller mistanke om brystbetændelse.

Brystbetændelse

Amning når mælken løber til

Podcast

Skal jeg amme fra et eller begge bryster?

I de første dage efter fødslen anbefales det at amme fra begge bryster hver gang. Men når mælken er løbet til, er det vigtigt, at jeres barn spiser færdigt på ét bryst ad gangen.

Slipper barnet brystet undervejs – for eksempel for at bøvse – skal du tilbyde det samme bryst igen bagefter, så barnet får den fede mælk til sidst i måltidet.

Nogle børn bliver mætte efter ét bryst, mens andre har brug for mere. Hvis barnet afviser brystet og stadig virker sultent, kan du tilbyde det andet bryst.

Hvordan får jeg mere mælk?

Hvis du ikke har mælk nok, gælder det om at lægge barnet hyppigere til brystet. Normalt vil barnet også selv give hyppigere tegn til at spise, hvis det ikke får nok mælk. Det kan tage nogle dage, før mælkeproduktionen øges, så den passer til barnets behov.

 

 

Sådan får du mere mælk

Amning når mælken løber til

Podcast

Se film om hvordan amning kan komme godt fra start

Find relateret indhold om hvordan amningen fungerer

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet