Archive.php

Guidet afspænding – vejrtrækning

Afspænding 5 min. Som nybagte forældre kan en mental pause være tiltrængt. Lyt med her og få ro i kroppen gennem vejrtrækning og fokus

Om afsnittet

Sæt eller læg dig godt til rette og lad dig guide gennem denne øvelse. Med fokus på din vejrtrækning får du mulighed for at skabe ro i krop og hoved.

Lyt til afsnittet her

Du skal acceptere cookies for at afspille podcasten.

Guidet afspænding – ro og tilstædeværelse

Afspænding 8 min. Som nybagte forældre kan en mental pause være tiltrængt. Lyt med her og få ro i kroppen gennem vejrtrækning og fokus.

Om afsnittet

Læg dig godt til rette og find gerne et tæppe frem. Følg med på en guidet tur og få ro til hovedet gennem din opmærksomhed og tilstedeværelse. Denne mindfulness-øvelse kan give dig en tiltrængt pause.

Lyt til afsnittet her

Du skal acceptere cookies for at afspille podcasten.

Guidet afspænding – fokus på kroppen

Afspænding 12 min. Som nybagte forældre kan en mental pause være tiltrængt. Lyt med og få ro i kroppen gennem vejrtrækning og fokus

Om afsnittet

Læg dig godt til rette og find gerne et tæppe frem. I denne afspænding bliver du guidet til at mærke hele kroppen, en del ad gangen. Oplev hvordan det kan berolige, når tankerne kommer ned i kroppen.

Lyt til afsnittet her

Du skal acceptere cookies for at afspille podcasten.

Smertefuldt område i brystet

Hvis dele af brystet gør ondt og føles spændt, er det typisk fordi, mælkegangene er blevet klemt eller helt lukket af, så mælken hober sig op. Løsningen er at få mælken til at flyde frit igen.

Gem

Hvad kan vi gøre, hvis det gør ondt i dele af brystet?

Swipe her for at se forslag til, hvordan I kan lindre smerter ved snævre mælkegange. Hvis smerterne ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske. Er jeres barn yngre end en uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvorfor får jeg snævre og aflukkede mælkegange?

Når mælkegangene bliver snævre og aflukkede, er det fordi, der ophober sig væske i vævet rundt om mælkegangene. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor væskeophobningen sker. Hvis du har snævre eller aflukkede mælkegange, vil du opleve, at:

  • Der er et eller flere ømme, hævede og evt. varme områder i brystet
  • Der kan være flere små knuder i brystet
  • Du kan få en lille smule feber op til 38,5°C, men ellers ingen utilpashed.

For at komme af med spændingen og smerten, gælder det om at hjælpe mælken til at flyde frit igen, og det kan I gøre på flere forskellige måder.

Tilbyd brystet så ofte og så længe, som barnet gerne vil

Når jeres baby bliver ammet hyppigt, fjernes der mælk fra brystet med jævne mellemrum, og det vil som regel afhjælpe problemet. Hvis barnet omvendt ikke kommer så ofte til brystet, kan det gøre problemet værre. Hold også øje med, at jeres barn har godt fat om brystet, så det sutter effektivt.

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Hvis barnets ikke får godt fat om brystet, kan problemet med ophobet mælk blive værre. Er det tilfældet, kan I tage barnet fra brystet igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge barnet til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Det vigtigste er:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at barnet har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat og har en god sutteteknik

Prøv en anden ammestilling

Den del af brystet, som ligger ud for barnets hage, bliver tømt mest effektivt. Brug derfor gerne en ammestilling, hvor barnets hage peger mod det ømme område.

Når jeres barn bliver ammet i forskellige stillinger, får det tømt flere dele af brystet, så mælken ikke hober sig op og giver smerter. Se i videoerne herunder, hvordan I lægger barnet til i forskellige ammestillinger.

Hvis der stadig er smertefulde områder i brystet

Hvis der stadig er problemer med smertende, spændte dele af brystet, efter I har prøvet at amme hyppigt og finde en god ammestilling, så barnet får ordentligt fat, kan I også prøve et af disse råd:







Søg hjælp, hvis problemet fortsætter

Hvis smerterne i dele af brystet ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske eller fødestedet, hvis jeres baby er yngre end 1 uge.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigt og tjek, at sutteteknikken er god. Så flyder mælken bedre, og smerterne bliver mindre
  • Brug de forskellige råd ovenfor til at mindske hævelsen og smerterne
  • Søg hjælp hos jeres sundhedsplejerske, hvis problemet ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer (eller hos fødestedet, hvis jeres baby er yngre end 1 uge).

Se film om hvordan du kan lindre brystsmerter og få mælken til at løbe

Mor har brystspænding
Spændt bryst

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Hvis det gør ondt at amme

Mange oplever smerter, når de ammer, og særligt i starten. Det er vigtigt, at I forsøger at finde årsagen til smerterne og får løst problemet, så det ikke længere gør ondt.

Gem

Ved du allerede, hvad dine smerter skyldes?

Så find forslag til her, hvad I kan gøre i jeres konkrete situation. Ellers scroll længere ned på siden for at få hjælp til at finde årsagen til smerterne.

Find ud af, hvad smerterne skyldes, og hvad I kan gøre

Swipe for at se bud på, hvorfor du har smerter ved amning, og hvad I kan gøre ved problemet. Hvis I ikke finder en løsning, så kontakt jeres sundhedsplejerske. Er jeres barn yngre end 1 uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvor i brystet sidder smerten?

Smerter er ikke bare smerter. Det er lidt forskelligt, hvad der skal til, afhængigt af hvilken slags smerte, du oplever ved amning. Gør det for eksempel ondt i brystvorten, fordi jeres barn ikke har ordentligt fat om brystet? Eller er det hele brystet, der gør ondt, fordi det er spændt og hårdt? Find hjælp her til de mest almindelige typer af smerter ved amning.

Jeg har ondt i brystvorten, og der er evt. sår og revner

Lige efter fødslen er det naturligt at have ømme brystvorter, når barnet sutter. Men har du smerter i brystvorterne, kan det ofte være tegn på, at ammestillingen ikke fungerer, og at barnet ikke har godt fat om brystet. Smerterne kan være særligt slemme, hvis du har fået sår og revner på brystvorterne.

Det vigtigste, I kan gøre, er at finde en god ammestilling, hvor barnet kan få ordentligt fat om brystet. Få hjælp i linket herunder og se, hvad I kan gøre ved smerter i brystvorterne.


Læs mere om smerter, sår og revner på brystvorterne

Jeg har ondt i dele af brystet

Hvis du har smertefulde områder i brystet, skyldes det ofte problemer med snævre eller aflukkede mælkegange. Det sker, fordi der ophober sig væske i vævet rundt om mælkegangene, som derfor bliver klemt. Det betyder, at mælken ikke flyder frit, men i stedet hober sig op i brystet. Symptomerne på snævre og aflukkede mælkegange er, at:

  • Brystet kan blive varmt, spændt og hævet
  • I kan evt. mærke knuder og se rødme
  • I kan opleve, at der kommer små klumper i mælken, som ikke har nogen betydning
  • Du kan få lidt feber, op til 38,5°, men ofte giver tilstanden ikke anden utilpashed.

Det vigtigste, I kan gøre, er at få mælken til at løbe fra brystet, så trykket lettes i de snævre mælkegange.

Kontakt sundhedsplejersken eller fødestedets hotline, hvis smerterne ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer. Få hjælp i linket nedenfor, og se hvad I kan gøre ved snævre eller aflukkede mælkegange.

Læs mere om snævre eller aflukkede mælkegange

Jeg har ondt i hele brystet

Hvis du har ondt i hele brystet, skyldes det ofte problemer med brystspænding eller brystbetændelse. De findes i forskellige varianter, og de skal behandles forskelligt:

  • Fysiologisk brystspænding: Er meget almindelig i de første dage efter fødslen. Den kommer typisk, når brystet begynder at danne mere mælk omkring 2-4 dage efter fødslen
  • Mælkebrystspænding: Kommer først senere, efter mælken er løbet til, og skyldes, at brystet er fyldt med mælk
  • Brystbetændelse: Kan komme på alle tidspunkter i ammeforløbet og kommer oftest fra det ene øjeblik til det andet. Brystbetændelse kan give høj feber over 38,5 og utilpashed i kroppen, ligesom influenza.

Læs mere om symptomer, og hvad I kan gøre i linket herunder, hvis I har mistanke om enten brystspænding eller brystbetændelse.

Læs mere om brystspænding

Læs mere om brystbetændelse

Jeg har en stærk brændende/sviende smerte, som stråler fra brystvorten ind i brystet

Har du smerter, som stråler fra brystvorten ind i brystet, kan det være tegn på svamp. Andre symptomer på svamp i brystet er, at:

  • Smerterne kan føles brændende eller svidende
  • Smerterne typisk vil være der, både når barnet sutter ved brystet, og mellem amningerne
  • Barnet kan også have tegn på svampeinfektion. Der kan blandt andet være hvide belægninger på tungen og indvendigt på læberne og kinderne.

Få hjælp i linket nedenfor, og se hvad I kan gøre, hvis I har mistanke om en svampeinfektion på brystvorten.

Læs mere om svamp på brystvorterne

Godt at gøre

  • Mærk efter, om du føler ømhed eller smerte. Ømme brystvorter er normalt i starten af amningen og går over igen
  • Tag det alvorligt, hvis du mærker smerter ved amning. Det skal ikke gøre ondt at amme
  • Find årsagen til, at det gør ondt, så I bedre kan lindre smerten
  • Søg hjælp hos sundhedsplejersken, hvis I ikke selv kan løse problemet. Er jeres barn yngre end en uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Se film relateret til smerter ved amning

Mor har brystspænding
Spændt bryst