Archive.php

Emne: vil ikke amme

Flaske – godt at vide

Her kan I få viden og konkrete råd om at give sutteflaske på en god måde. Uanset om det er i en periode, som supplement eller fast.

Gem

Om at give flaske

Flaske kan være den måde, I giver jeres barn mælk på, enten fordi det er jeres ønske, eller fordi amning ikke er muligt. Flaske kan bruges alene eller sammen med amning og kan indeholde modermælk, modermælkserstatning eller begge dele. Find det, der passer til jeres situation.

Læs det, der er relevant for jer, og spring resten over:

 

Når flaske er det rigtige for jer

Uanset om I selv har valgt at give barnet sutteflaske, eller det var den eneste mulighed, er I stadig mindst lige så gode forældre.

Det vigtigste er, at:

  • Barnets måltider er en god og hyggelig stund for både jer og barnet – nærhed og kontakt kan barnet stadig få, når I giver flaske.
  • I som forældre gør det, der føles rigtigt for jer, jeres barn og familien, så I alle trives.
  • Hvis du som mor ikke trives med at amme, er det bedre at give barnet mælk på flaske.


Brystmælk er den bedste næring for babyer, fordi den er tilpasset barnets behov og indeholder antistoffer. Når barnet ikke får brystmælk, er modermælkserstatning et sikkert alternativ, som dækker barnets ernæringsbehov.

Modermælk og modermælkserstatning

Podcast

Nogle bliver allerede i tvivl om amningen i graviditeten, fx hvis man har dårlige oplevelser fra en tidligere amning. I nogle familier kan der også være en tradition for at give flaske, som du synes, du bør følge, men ikke er sikker på, er det rigtige for dig.

Du kan altid vende dine tanker og tvivl om amning og flaske med din jordemoder eller sundhedsplejerske i graviditeten. Mærk godt efter, hvad du selv har lyst til, og hvad der passer til jeres familie.

Fordele ved amning

Hvordan giver vi vores barn flaske?

Swipe for at se, hvordan I giver jeres barn sutteflaske på en god og tryg måde.

Nærvær og et roligt tempo er vigtigt, når I giver flaske

Det er vigtigt, at jeres barn får lov til at spise i et roligt tempo og holde pauser undervejs i et måltid, så det kan nå at mærke, om det er mæt. Hvis barnet spiser for hurtigt og får mere mælk, end det har brug for, kan det komme til at gylpe eller på sigt vokse for hurtigt.

Sådan giver I sutteflaske:

Skab ro og nærhed under flaskemåltidet

  • Find et roligt sted og sæt dig godt til rette.
  • Hav barnet på armen, så I kan få øjenkontakt med hinanden.
  • Hav gerne hud mod hud-kontakt under måltidet. Det beroliger barnet og dig.

 

Sådan sidder barnet godt, når I giver flaske

  • Lad barnet sidde lidt op, samtidig med at hoved og nakke er godt støttet.
  • Sørg for, at barnet har frihed til at bevæge begge sine arme.

 

Giv flaske i et roligt tempo

  • Hold flaskesutten ved barnets overlæbe – rør evt. blidt ved overlæben, så barnet selv gaber højt op og tager fat, når det er klar.
  • Hold flasken vandret, så kun ca. halvdelen af sutten er fyldt op med mælk.
  • Hold øje med, om barnet har god tid til at sutte, synke og trække vejret. Hvis barnet synes, det går for hurtigt, vil det ofte stirre, hoste eller stritte med fingrene. Så er det tid til en pause.

 

Pauser under flaskegivning

  • Hold pause ved at vippe flasken lidt, så der ikke kommer mælk ud, når barnet sutter. Mælken flyder hurtigt fra en flaske, og derfor har barnet brug for jeres hjælp til at holde pauser.

 

Respektér barnets signaler om mæthed

  • Pres ikke barnet til at drikke al mælken i flasken og respektér barnets signaler om mæthed.

Hvad er ”paced bottle feeding” eller ”langsom flaskegivning”?

Langsom eller tilpasset flaskegivning er en måde at give sutteflaske på, der efterligner hvordan barnet sutter under en amning, og hvor du følger barnets signaler. Under en amning styrer barnet nemlig selv, hvor meget det spiser, fordi det selv skal få mælken til at løbe ved at sutte. Efter nedløbet er der en lille pause, inden barnet igen sutter og starter et nyt nedløb.

Tilpasset flaskegivning efterligner den rytme fra amningen og er en god måde at følge barnets signaler, så det får tilpas med mælk og pauser undervejs i måltidet. Barnet kan få pause ved, at det indimellem sutter på flaskesutten, uden der er mælk i spidsen, eller at flasken helt fjernes fra barnets mund.

Kan vi give flaske alle steder?

Det er bedst for jeres barn, at flaskemåltiderne foregår samme sted, så vidt det er muligt. I kan med fordel indrette et fast og rart sted derhjemme, hvor I giver flaske. Det skaber ro og genkendelighed for barnet.

Når I adskiller måltidet fra andre aktiviteter som leg og hygge, bliver det lettere for barnet at forstå, hvad der skal ske. Med tiden vil jeres barn genkende situationen og føle sig tryg, når I sætter jer med sutteflasken det samme sted igen og igen. Er I ikke hjemme, så find et roligt sted, når barnet skal have flaske.

Om natten er det godt at vække barnet så lidt som muligt og lade det spise i dæmpet lys, hvor I sover.

Flaske når barnet er 3-4 måneder

Når barnet er omkring 3–4 måneder, begynder det ofte at reagere på lyde og bevægelse omkring sig. Det kan gøre det svært for barnet at koncentrere sig om at spise. Derfor er det ekstra vigtigt at holde fast i de gode rutiner omkring flaskemåltidet. Hvis barnet bliver uroligt eller meget forstyrret, kan det hjælpe at finde et mere stille rum og evt. dæmpe lyset.


Det er bedst for jeres barn, at det kun får mad hos jer forældre, særligt i starten. Barnet kender jeres duft, hjertelyde og stemmer og føler sig tryggest sammen med jer.

Afhængigt af barnets udvikling og temperament kan det måske senere blive klar til at få sin mælk fra andre end jer. Tal gerne med sundhedsplejersken om, hvad I skal være opmærksomme på, når I overvejer at lade andre give sutteflaske.

Hvor ofte og hvor længe skal vores barn have flaske?

Når jeres nyfødte barn får flaske, vil det – ligesom et barn der ammes – spise ofte og uden fast rytme, særligt i de første par uger. Barnets vægt kan dog give jer et praj om, hvor meget mælk barnet nogenlunde har behov for i døgnet. Det kan sundhedsplejersken vejlede jer om.

Et barn, der får flaske:

  • Skal have mad, når det viser tegn på sult.
  • Må spise så meget eller så lidt ad gangen, som det har lyst til.
  • Vil måske gerne sutte, også uden at være sultent – så kan I prøve at give barnet en sut i stedet.

I denne fim vises babys signaler, når det er sultent og vil have mælk. Filmen tager udgangspunkt i amning, men babys signaler er de samme.

Hvordan tilbereder vi flasker – og hvilken modermælkserstatning og flasketype skal vi vælge?

Swipe for hjælp til tilberedning, opvarmning og rengøring af sutteflasker samt valg af mælk og udstyr.

Hvordan tilbereder vi flasker med modermælkserstatning?

Følg altid vejledningen på modermælkserstatningens indpakning, når I tilbereder sutteflasker. I kan også bruge en maskine beregnet til at tilberede flasker med modermælkserstatning. I så fald skal I sikre jer, at maskinen bruger den rette mængde pulver, så barnet får den rette næring.

De første to måneder

  • Skal mælken tilberedes fra måltid til måltid.
  • I kan på forhånd stille kogt vand på køl til et døgn ad gangen, så det er klar til opblanding og opvarmning til stuetemperatur senere.


De første fire måneder

  • Skal mælkepulveret blandes med kogt, afkølet vand.


Efter de første to måneder

  • Kan I lave sutteflasker med modermælkserstatning til et døgn ad gangen og så blot opvarme flasken til spisetemperatur, når sulten melder sig.

 

En færdigblandet sutteflaske kan varmes op i vandbad, mikroovn eller flaskevarmer. Ryst gerne flasken forsigtigt undervejs, så varmen i mælken fordeler sig jævnt. Husk også at tjekke mælkens temperatur ved at klemme et par dråber ud på håndleddet.

Hvordan opvarmes udmalket modermælk korrekt?

Modermælk skal opvarmes mere skånsomt, så næringsstofferne ikke tager skade. Brug derfor gerne vandbad, eller hvis I bruger mikroovn, så tjek undervejs, at mælken ikke bliver for varm. Et godt tip er at ryste flasken undervejs, så varmen fordeler sig jævnt.

Udmalkning af modermælk efter fødslen

Hvordan rengør vi flasker og flaskesutter derhjemme?

  • Skyl flasker og flaskesutter i koldt vand.
  • Vask flaskerne med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Fjern mælkerester fra skruegangen og på kanter.
  • Gnid flaskesutter med groft salt for at fjerne mælkerester på indersiden.
  • Skyl flasker og flaskesutter grundigt.
  • Vask flaskerne i opvaskemaskinen eller skold flaskerne med kogende vand. Hæld vandet fra.
  • Skold flaskesutterne med kogende vand og hæld vandet fra.
  • Opbevar flasker og flaskesutter tørt og tildækket, indtil de skal bruges igen.
  • Er I indlagt på et hospital, så følg deres vejledning – det kan variere lidt fra sted til sted.

Hvordan bruger vi en flaskevasker?

Nogle vælger at anskaffe sig en flaskerenser, der både rengør, steriliserer og tørrer flasker samt flaskesutter. Det er ikke nødvendigt, men kan være en måde at lette arbejdet en smule for jer selv. Hvis I bruger en flaskevasker til at rense flasker og sutter, så følg anvisningen på maskinen.

Hvilken modermælkserstatning skal vi vælge?

Der er mange typer modermælkserstatning at vælge imellem, når I skal købe modermælkserstatning. Hvilket mærke I vælger, er helt op til jer. De indeholder alle præcis, hvad jeres barn har brug for i forskellige aldre.

Når I køber modermælkserstatning, så:

  • Vælg en variant, der passer til barnets alder. Modermælkserstatning til nyfødte og op til 6 måneders alderen er mærket med et 1-tal.
  • Følg altid brugsanvisningen nøje og brug den måleske, der følger med. Så bliver mælken lige præcis, som den skal være.
  • Gå evt. efter pulverversionen, hvis barnet skal have modermælkserstatning ofte eller ved alle måltider. Der findes også færdigblandet modermælkserstatning, som er en nem, men dyrere løsning.

Hvis jeres barn bliver forstoppet eller får andre gener af modermælkserstatningen, så tal med jeres sundhedsplejerske.


Modermælkserstatning er beregnet til brug til nyfødte og indeholder præcis, hvad jeres barn har brug for fra fødslen. For det meste kan I kende modermælkserstatning på, at det er mærket med et 1-tal.

Tilskudsblandinger er beregnet til ældre børn fra 6 måneder. De ligner pakkerne med modermælkserstatning, men er mærket med et 2-tal.

Hvilken sutteflaske er bedst?

Der findes mange forskellige slags flasker og flaskesutter, og nogle gange skal I prøve nogle forskellige, inden I finder den, der fungerer bedst for jeres barn.

Nogle sutteflasker markedsfører sig på at minde mere om brystvorterne eller at være gode mod luft i maven, men det er i sidste ende en smagssag, hvad der fungerer for jer og jeres barn. Intet tyder på, at nogle typer sutteflasker er bedre end andre.

Enkelte børn tager en flaske med det samme og uden store problemer, men de fleste børn har brug for tid til at lære at teknikken. Giv derfor flasken en ordentlig chance, inden I går videre til en anden type. Det kan kræve tålmodighed hos både barn og forældre, især hvis barnet er blevet ammet i en periode og skal skifte over til flaske.

Kan vi give vi give flaske som supplement eller skifte fra amning til flaske?

Nogle kan have brug for at skifte til flaske i en periode, og andre vælger at give flaske, mens de også ammer. Swipe for hjælp til, hvordan I kan gribe det an.

Hvordan kan vi kombinere amning og flaske?

En kombination af amning og flaske kan være en løsning for nogle i en kortere eller længere periode. Modermælk er altid godt for barnet, uanset om du ammer fuldt eller delvist, og lidt har også ret. Nogle giver både bryst og udmalket mælk på flaske.

Så snart man begynder at supplere amningen med modermælkserstatning, vil ens egen mælkeproduktion blive mindre. Det skyldes, at den mængde mælk der fjernes fra brystet, styrer dannelsen af ny mælk. Hvis du fortsat ønsker at have samme mælkeproduktion eller har brug for at øge den, kan du udmalke mælk med hånden eller en pumpe.

Du kan læse mere om udmalkning efter fødslen og Smerter ved amning.

Sådan gør I:

  • Lad barnet amme hos dig først ved så mange måltider som muligt. Det stimulerer mælkeproduktionen bedst, når barnet sutter.
  • Nogle vælger at erstatte et helt eller flere daglige ammemåltider med flaskemåltider.
  • Andre giver barnet flaske som en del af ammemåltidet. Så skal barnet ammes først, og derefter tilbydes flaske, hvis det ikke er helt mæt efter amning.
  • I kan enten give udmalket modermælk fra tidligere, modermælkserstatning eller en kombination, alt efter hvor meget du kan malke ud.
  • Giv altid din egen mælk først og undgå at blande den op med erstatning – så er du sikker på, at jeres barn får al din mælk.

 

Hvordan skifter vi til flaske – enten i en periode eller permanent?

Nogle gange kan det være nødvendigt at skifte til flaske, og mange gange er det også muligt at genoptage amningen bagefter, hvis I gerne vil. En periode med flaske kan fx være nødvendigt hvis:

  • Amning ikke er muligt på grund af en periode med sygdom hos barnet eller dig.
  • Du skal være væk fra dit barn.
  • Amningen er blevet så svær, at der er brug for en pause, mens I overvejer næste skridt.

Den bedste måde at skifte fra amning til flaske, er at trappe gradvist ned, så jeres barn i en overgang får både bryst og flaske. Så undgår du for meget brystspænding og mindsker risikoen for brystbetændelse.

Hvis amningen er så vanskelig, at det er svært at blive ved, kan du malke ud for at mindske brystspændingen. Så kan I give barnet den udmalkede mælk fra flaske, indtil du er helt sikker på, om du vil holde op med at amme eller gerne vil starte op igen.


Så kan det være svært at trappe amningen gradvist ned. Tal gerne med sundhedsplejersken, som kan vejlede jer i, hvordan I bedst griber overgangen til flaske an.

Så snart man begynder at supplere amningen med modermælkserstatning, vil ens egen mælkeproduktion blive mindre. Det skyldes, at den mængde mælk der fjernes fra brystet, styrer dannelsen af ny mælk. Hvis du har et ønske om at komme til at amme fuldt igen efter en periode med flaske, kan mælkemængden holdes oppe ved at malke ud med en brystpumpe. Det kan være en svært at vide, hvor meget udmalkning der skal til, for at holde mælkeproduktionen i gang. Sundhedsplejersken kan tilbyde hjælp og vejledning i lige netop den situation, du står i.

Her kan du læse mere om udmalkning af modermælk.

Almindelige spørgsmål, når jeres barn får flaske

Almindelige spørgsmål, når jeres barn får flaske

Hvad gør vi, hvis vores barn afviser sutteflasken?

Det bedste, I kan gøre, er at have tålmodighed og undgå at presse flaskesutten ind i barnets mund. Nogle børn kan godt have brug for lidt tilvænning til en ny type flaske, eller et skift fra bryst til flaske. Nogle gange kræver det, at man prøver flere gange. Lad flaskesutten hvile på barnets overlæbe eller kind, og før flasken ind i barnets mund når det gaber op. Andre gange kan løsningen være at skifte til en anden type flaske eller flaskesut. Med tid og tålmodighed skal jeres barn nok lære det.

Skal vores barn have D-vitamin, når det får modermælkserstatning?

Der gælder særlige anbefalinger for tilskud af D-vitamin, hvis jeres barn får modermælkserstatning. Den er nemlig tilsat D-vitamin, så hvis jeres barn udelukkende får modermælkserstatning, skal det ikke have D-vitamin ved siden af.

Hvis jeres barn får både modermælk og modermælkserstatning, skal I give tilskud af D-vitamin. Dosen afhænger af, hvor meget modermælkserstatning barnet får i døgnet.

Jeres sundhedsplejerske kan rådgive jer om tilskud og mængde af D-vitamin i jeres specifikke situation.

Hvordan undgår vi, at vores barn får luft i maven, når vi giver flaske?

Det bedste, I kan gøre, er at give flaske i et roligt tempo og holde sutteflasken ca. vandret. Selvom flaskesutten ikke er helt fuld af mælk, får barnet ikke mere luft i maven af den grund. Sørg for at barnet har godt fat om flaskesutten og at læberne er krænget udad, så det sluger mindre luft.

Når barnet sidder lidt op med hovedet højere end maven får det også mindre luft i maven. Uanset hvad, vil de fleste børn få lidt luft i maven ind imellem og har brug for at bøvse undervejs i måltidet. Både for at komme af med lidt luft, men også for at holde en pause. Når jeres barn får mælk i et roligt tempo, vil det ofte både bøvse og gylpe mindre.

Hvor ofte skal barnet have afføring, når det får modermælkserstatning på flaske?

Når jeres barn får modermælkserstatning, skal det gerne have afføring hver dag. Modermælkserstatning er sværere at fordøje og kan godt give lidt hård mave. Hvis barnet har svært ved at komme af med afføringen, skal I søge råd hos jeres sundhedsplejerske eller læge.

Hvordan er det godt at medbringe mælk på flaske, når vi skal på tur?

Når I skal afsted på tur og jeres barn får mad på flaske kan det være godt med en lille køletaske, så mælken holdes kold som i et køleskab, hvis den er blandet hjemmefra. Ellers kan man købe færdigblandet modermælkserstatning, det behøver ikke at være på køl, når kartonen er uåbnet. Til at varme flasken op, kan I medbringe varmt vand i en termoflaske og en lille skål.

Godt at gøre

  • Giv flaske i et roligt tempo
  • Hold øje med om barnet er mæt eller har brug for en pause
  • Gør flaskemåltidet til en rolig og hyggelig stund
  • Lad det være jer forældre der giver flaske til jeres barn, særligt i starten
  • Søg råd og vejledning ved din sundhedsplejerske om mælk på flaske, eller del dine tanker, hvis du overvejer at skifte til flaske.

Find relateret indhold om at give sutteflaske

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet