Få en god start på amningen

At få gang i amningen går nemt for nogle, mens andre må kæmpe mere for det. De fleste får amningen til at fungere i løbet af den første måned.

Gem

De 4 hovedbudskaber om amning

Noget af det vigtigste for en god start på amningen, er disse 4 budskaber. Swipe for at se dem. Scroll også længere ned på siden for at forstå babys vigtigste signaler og få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål i ammestarten.

De 4 hovedbudskaber er jeres vigtigste ammeredskab

Der er meget nyt, I skal lære og forholde jer til i ammestarten. Men når I koncentrerer jer om de 4 hovedbudskaber, har I allerede hjulpet amningen godt på vej:

  • Hjælp hinanden
  • Lig hud mod hud med jeres baby
  • Find en god ammestilling
  • Am hyppigt.

Gør I det, viser dansk forskning, at der er bedre chancer for, at jeres barn får den mælk, det har brug for, og bliver ammet lige så længe, som I ønsker det. Swipe videre for at læse om de 4 hovedbudskaber.

Lig hud mod hud med jeres barn

Når din baby ligger hud mod hud hos dig, bliver barnet stimuleret til at sutte og kommer derfor mere til brystet. Derfor er hudkontakt vigtig for amningen, især i starten.

Men der er også andre fordele, når I har baby hud mod hud. Blandt andet hjælper det barnet med at finde ro og omstille sig til livet udenfor livmoderen, og det hjælper jer som forældre med at knytte en tæt relation til jeres barn.


Nej, det kan I ikke. Jeres nyfødte baby er vant til tæt kontakt med mor i livmoderen. Barnet har mærket din varme og hørt lyden af dit hjerteslag og jeres stemmer. Derfor kan jeres barn blive utrygt og stresset, hvis det oplever at være væk fra jer. Lig derfor hellere end gerne med jeres barn hud mod hud, både hos mor og far/partner. Det kan man ikke gøre for meget.


Nej, det anbefales ikke af Sundhedsstyrelsen. Hvis I lægger jer til at sove eller er meget trætte, anbefales det at lægge barnet på ryggen i sin egen seng ved siden af jer. Det skyldes, at der er større risiko for vuggedød, når barnet ligger på maven og sover, eller når det sover helt tæt op ad jer og bliver varmt. Hav kun barnet på maven, når I selv er vågne og kan holde øje.

Hvis I lader barnet sove i jeres seng, så læg det mellem den ene af jer og barnets egen seng. Vær sikker på, at barnet ikke kan falde ned mellem de to senge, og lad det sove under sin egen babydyne. En god tommelfingerregel er, at der altid skal være lige så meget plads til barnet, som hvis det lå i sin egen seng.

Se også Sundhedsstyrelsens pjece Forebyg Vuggedød

 

Den første amning
Den første amning
Podcast

Find en god ammestilling og undgå smerter

En god ammestilling har stor betydning for, at amningen fungerer, at det ikke gør ondt, og at jeres baby får nok mælk. Prøv jer frem, når I skal finde de ammestillinger, der føles godt for jer. En ammestilling er god, når du kan slappe af, og barnet kan sutte godt.

Læs mere om ammestillinger

Am hyppigt, så jeres barn får nok mælk

Det er individuelt, hvor ofte nyfødte har behov for at blive ammet. I den første måneds tid efter fødslen er det helt normalt med 8-12 amninger i døgnet, og nogle gange flere. Det vigtigste er, at I lægger jeres barn til brystet, hver gang barnet beder om det. På den måde vil brystet danne den mælk, som netop jeres barn har brug for.

Hjælp hinanden med at få amningen til at fungere

Når far, partner eller en anden af de nærmeste tager del i amningen på lige fod med den ammende, giver det bedre chancer for at lykkes, både på kort og langt sigt. Sæt jer for eksempel begge to ind i, hvad der er vigtigt for, at amningen fungerer.

Hjælp hinanden med at finde de gode ammestillinger. Og lær begge to barnets signaler om sult og mæthed at kende. På den måde kan I bedst hjælpe hinanden med at klare det, hvis der undervejs opstår problemer med amningen.

 

Kend jeres nyfødtes signaler

Det er en stor hjælp for jer at vide lidt om, hvordan baby viser sult, mæthed og andre behov. Swipe her for at lære babys signaler at kende. Scroll længere ned for at finde svar på nogle udbredte spørgsmål i ammestarten.

Barnets signaler hjælper jer

Jeres barn kan allerede helt fra fødslen vise nogle signaler, der hjælper jer med at forstå dets behov.

I starten er signalerne ikke så tydelige. Men i takt med at barnet bliver ældre, og I lærer det bedre at kende, bliver det lettere at se, hvad barnet prøver at fortælle jer, når det for eksempel græder, er uroligt eller putter hånden i munden.

Nogle gange er det også nødvendigt at bruge udelukkelsesmetoden, hvor I prøver jer frem og ser, hvad der virker. Er baby sulten? Skal der en ren ble til? Savner barnet sine forældre og vil bare ligge hos jer, eventuelt hud mod hud? Det er en god ide at blive fortrolig med de mest almindelige signaler, en baby viser.

Hvordan viser en nyfødt, at det er sultent?

Det er ikke altid nemt at vide, hvornår man skal lægge baby til brystet. Særligt i den første tid kan det være svært, men når I lærer jeres baby bedre at kende, bliver det nemmere.

De fleste babyer viser med tegn, hvornår det er klar til at sutte ved brystet. Der er både tidlige og sene tegn, og hvis barnet har ventet på mælken og bliver grædende og uroligt, er det sværere at lægge det til. Læg derfor gerne barnet til, når det viser nogle af de tidlige tegn på sult.

Barnets tidlige tegn på sult er, at:

  • Bevæge arme og ben
  • Stikke tungen ud og laver suttebevægelser med mund og tunge
  • Tage hånden op til munden
  • Søge efter brystet ved eksempelvis at dreje hovedet.

 

Hvordan ved vi, at vores baby får nok mælk?

Jeres barn får som regel nok mælk, hvis I lægger det til brystet, så ofte og så længe, som barnet gerne vil.

Derudover er mængden af bleer med afføring og deres udseende det vigtigste tegn på, at barnet får nok. Den første uges tid skal jeres barn have en tilpas mængde af afføringsbleer, og afføringen skal skifte farve fra dag til dag. Derefter skal barnet blot have afføring dagligt, indtil det er omkring 1 måned gammelt, hvor der godt kan gå flere dage mellem afføringsbleerne.

I skemaet Tjek Baby kan I se en oversigt over alle babys tegn på at få nok mælk i de første 4 uger.

Tjek Baby-skema

batman

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Superman

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for.

Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn er nået dertil, hvor det sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.

Nogle nyfødte har svært ved at holde sig vågne ved brystet og falder derfor i søvn, inden de er blevet mætte. Hvis I har en fornemmelse af, at det gælder jeres barn, så kontakt jeres sundhedsplejerske og få en snak om, hvad I kan gøre.

Skal vores barn altid bøvse efter måltider?

Hvis jeres barn bliver uroligt ved brystet, kan det være tegn på, at det har brug for hjælp til at komme af med en bøvs.

Når babyer sluger luft under amningen, kan det nemlig være ubehageligt og gøre ondt i den lille mave. Men det er meget forskelligt, hvor meget luft babyer sluger, og dermed hvor ofte de har brug for at bøvse.

De første par dage, hvor der kun er lidt mælk, sluger barnet som regel ikke så meget luft. Efter mælken er løbet til, har nogle babyer brug for at bøvse flere gange i løbet af et måltid, mens andre bare bøvser en gang eller slet ikke.

Måske slipper jeres barn selv brystet, hvis det skal bøvse. Eller måske har det brug for jeres hjælp til at slippe brystet og komme af med bøvsen.

Nogle børn kan vågne op eller sove meget uroligt, hvis de ikke får bøvset og derfor har luft i maven. Vent evt. med at lægge barnet til at sove, indtil det har bøvset.

Hvis jeres barn ikke selv slipper brystet for at bøvse, kan I forsigtigt stikke en finger i mundvigen for at få barnet til at slippe. Når I holder jeres baby i opret position, vil bøvsen ofte komme af sig selv. I kan også bære barnet med dets hoved hvilende på jeres skulder. Klap evt. forsigtigt på barnets numse og stryg det over ryggen.

 

Almindelige udfordringer i ammestarten

Må amning gøre ondt, kan gulsot forstyrre amningen, og hvad gør vi, hvis baby ikke kan få fat om brystet? Swipe for svar på nogle af de almindelige udfordringer i ammestarten.

Hvor lang tid tager det, før amningen fungerer?

Det kan tage op til en måned at få godt gang i amningen. Nogle er heldige og kommer hurtigt og problemfrit i gang. Men der er også rigtig mange forældre, som møder større eller mindre udfordringer undervejs. Så giv jer selv tid og hav tålmodighed.

Hold jer ikke tilbage fra at bruge personalet på hospitalet eller jeres sundhedsplejerske. Ræk hellere ud før end senere, så det ikke går i hårdknude, før I får hjælp til jeres problemer med amningen.


Det er fantastisk at vise sit lille nye barn frem til familie og venner. Men prøv at begrænse det en smule af hensyn til jer selv, jeres barn og for at få amningen i gang.

For meget uro og stress kan forplante sig til barnet, så det bliver uroligt og grædende. Du kan også selv have svært ved at slappe af, hvilket går ud over amningen.

Lav evt. en besøgsplan, så der kommer få gæster ad gangen – og kun i kort tid. Hvis der skal kaffe, kage eller andet på bordet, så lad gæsterne medbringe det ved barselsbesøg.

Er det normalt at få spændte og ømme bryster, når mælken løber til?

Ja, du kan godt opleve at få spændinger i brystet 2-4 dage efter fødslen, når mælken løber til. Det er helt naturligt og går over igen i løbet af en uges tid. Spændingen skyldes ikke selve mælken, men væskeophobning i vævet udenom mælkegangene.

Når I sørger for at lægge baby hyppigt til brystet, kan det mindske brystspændingen.

Har jeres barn svært ved at få godt fat i det spændte bryst, så prøv at lægge barnet til i den tilbagelænede ammestilling.

Prøv også at placere dine fingerspidser på det rødbrune område rundt om brystvorten og lav faste tryk ind mod brystkassen. Det kan være med til at lede væsken væk og kaldes også for tulipangrebet (se billede).

Amning når mælken løber til
Amning når mælken løber til
Podcast

Må det gøre ondt at amme?

Nej. Ømme brystvorter er naturligt i den første tid med amning, men det må ikke gøre ondt. Find hjælp her på siden, eller kontakt også gerne hospitalet eller jeres sundhedsplejerske for at få hjælp, hvis du oplever smerter ved amning.

Efterveer er kraftige smerter, som du især mærker i forbindelse med amningen i den første tid efter fødslen. Smerterne er værst de første dage og aftager i løbet af en uges tid. Det er livmoderen, der trækker sig sammen til sin normale størrelse, hvilket er godt, for så bløder du mindre.

Smerterne er stærkest, hvis du har født for anden gang eller mere, og det kan være en god ide at tage smertestillende medicin i forbindelse med en amning, for at lindre smerterne.

Har du født for første gang, er smertestillende sjældent nødvendigt, for der er gode chancer for, at du slet ikke mærker efterveerne.

Læs mere om smerter ved amning

 

Har jeg for meget mælk?

Det er helt normalt at opleve, at der er meget mælk i brystet, de første par uger efter modermælken er løbet til. Det skyldes, at der går cirka 14 dage, før mælken begynder at regulere sig selv og tilpasse sig barnets behov. I den tid er det vigtigt, at du ikke malker ud, for det forstyrrer reguleringen af mælken.

Så længe I fortsætter med at amme efter babys behov, vil mælkemængden gradvist tilpasse sig barnet. Hvis barnet ikke kan få fat på det meget fyldte bryst, kan du dog godt malke en lille smule ud med hånden først.

Kan gulsot forstyrre amningen?

I den første uge efter fødslen er de fleste børn lidt gule i huden, uden at de er påvirkede af det. Men nogle børn kan få så meget gulsot, at de bliver sløve og sutter for lidt ved brystet. Hvis I oplever, at jeres barn er sløvt, og det er svært at få til at sutte, skal I kontakte personalet på sygehuset eller jeres sundhedsplejerske.


Gulsot kan til en vis grad forebygges med hyppig amning – gerne 10-12 gange i døgnet eller mere. Det medvirker nemlig til, at det gule affaldsstof, som er årsag til gulsoten, bliver udskilt.

Ligger jeres barn meget hud mod hud, vil det automatisk bede om brystet hyppigt. I skemaet Tjek Baby kan I se en oversigt over alle babys tegn på at få nok mælk i de første 4 uger.

Tjek Baby-skema


Hvad gør vi, hvis baby ikke vil tage brystet?

Nogle børn kan være længere end andre om at komme i gang med amningen efter fødslen. De kan sove mere og beder ikke så ofte om brystet. Det kan skyldes, at de er påvirkede af fødslen, som kan være hård for en lille baby. Her er det vigtigt at lade barnet ligge så meget som muligt ved brystet, hud mod hud, så det bliver hurtigere klar til at tage brystet.

Et godt råd er også, at I kan håndmalke en smule mælk ud på en teske og give det til barnet. Det kan hjælpe med at sætte fordøjelsen i gang, så barnet vågner mere op og tager brystet.

Kontakt fødestedet eller sundhedsplejersken hvis jeres barn viser tegn på ikke at have det godt eller ikke er interesseret i at spise.

Tjek Baby-skema

Hvordan ved vi, at vores barn får nok mælk?

 

Har jeres baby svært ved at få godt fat om brystet?

Nogle børn vil meget gerne sutte, men kan have svært ved at få fat om brystet. I den situation kan I forsøge at lægge baby hud mod hud ved mor og ”starte forfra” – det vil sige, at barnet lægges nøgent på mors bryst og får mulighed for selv at finde vej til brystet, ligesom ved første amning efter fødslen.

I kan også prøve at lægge barnet til brystet, mens det endnu sover let. Nogle børn sutter helt per refleks, når de kommer sovende til brystet. Og hvis I bruger den tilbagelænede ammestilling, kan det være med at udløse de reflekser, som baby bruger til at finde brystet og tage fat.

Andre spørgsmål i ammestarten

Må jeres nyfødte bruge sut? Og er det nødvendigt at anskaffe sig en ammepude? Swipe for svar på nogle af de typiske spørgsmål, der kan opstå i den første tid med amning.

Hvad kan være godt at vide om ammestarten?

Mange spørgsmål kan melde sig, når jeres nyfødte skal i gang med at amme, og her kommer svarene på nogle af de mest almindelige. Sidder I med endnu flere spørgsmål, som I er nysgerrige efter at få svar på, så hold jer ikke tilbage med at bruge sundhedspersonalet på hospitalet eller jeres sundhedsplejerske.

Er det nok for baby at få råmælk de første dage?

Ja, hvis jeres barn er rask og født til tiden, så indeholder råmælken normalt præcis det, som baby har brug for. Råmælken dannes under graviditeten samt i de første dage efter fødslen og har flere vigtige fordele for jeres baby. Den indeholder nemlig store mængder af antistoffer og andre stoffer, der både virker beskyttende mod infektioner, er skånsomt for barnets umodne tarm og hjælper fordøjelsen i gang.

Hvordan ved jeg, om mælken er løbet til?

De første dage efter fødslen dannes der kun små mængder råmælk i brysterne. Efter 2-4 dage stiger mælkemængden, og man siger, at mælken løber til. Men det er helt normalt at være i tvivl, om mælken faktisk er løbet til.

Nogle kvinder mærker tydeligt, at brysterne bliver mere tunge og spændte, eller at mælken drypper fra brysterne. Andre mærker ikke så meget, men kan måske høre, at barnet synker oftere under amningen og har flere tunge bleer som tegn på, at der er kommet mere mælk.

Følgende tegn kan være med til at vise jer, at mælken er løbet til:

  • Barnet laver tydelige synkelyde, når det har suttet lidt ved brystet
  • Barnet har flere tunge tissebleer og afføringer
  • Barnets afføring er begyndt at skifte farve og er blevet lysere eller mere gullig
  • Der kan dryppe mælk fra brystet ved synet eller lyden af barnet, når du tænker på barnet – eller på andre tidspunkter
  • Der kan dryppe mælk fra det andet bryst under amningen
  • Du kan opleve brystspænding eller tunge bryster
Amning når mælken løber til
Amning når mælken løber til
Podcast

Skal baby spise fra et eller begge bryster ved hver amning?

I de første dage efter fødslen anbefales det at amme fra begge bryster ved hver amning.

Når mælken løber til omkring dag 4, er det dog vigtigt, at baby får tilbudt det samme bryst flere gange under en amning. Hvis baby slipper brystet for en pause, f.eks. for at bøvse, så tilbyd det samme bryst igen, når baby er klar. Hvis baby stadig vil sutte, efter at brystet føles blødt, tilbydes det andet bryst. Ved næste amning startes der med det bryst, som baby ikke begyndte med sidst.

Råmælken dannes allerede i graviditeten, så det er klar til baby lige fra fødslen. Der er kun små mængder råmælk, men det er nok til, at barnet kan klare sig de første dage.

Barnet bliver født med nogle gode maddepoter fra tiden i livmoderen, og desuden er råmælken meget rig på næringsstoffer og antistoffer, som beskytter barnet mod infektioner.

2-4 dage efter fødslen begynder der at dannes meget mere mælk, som har en anden sammensætning end råmælken. Det er denne mælk, vi kalder modermælken, og den ændrer sig en smule, i takt med at barnet bliver ældre.

Amning i de første dage efter fødslen
Amning i de første dage efter fødslen
Podcast
Amning når mælken løber til
Amning når mælken løber til
Podcast

Hvornår kan vi give baby en sut?

En god tommelfingerregel er, at I kan begynde at give sut, når amningen fungerer. Det vil sige, når barnet tager fat om brystet hver gang uden problemer, når der er rigeligt med mælk, og I er trygge ved amningen. I kan eksempelvis give jeres baby sut, når det er tid til at falde til ro og sove. Undgå at give barnet sut, når det er sultent, men læg i stedet barnet til brystet. Ellers risikerer I, at der ikke dannes nok mælk til barnets behov.

Er det nødvendigt at bruge en ammepude?

Nej. Nogle er glade for at bruge en ammepude, mens andre hellere vil amme uden. Alternativer som sofapuder, barnets dyne eller lignende kan være præcis lige så godt.

Det vigtige er, at kroppen støttes godt under amningen, så mor kan slappe af. Amningen tager mange timer om dagen, og slapper du ikke af, kan det nemt sætte sig til smertefulde muskelspændinger i hals, skuldre og nakke.

Hvis I har glæde af at bruge en ammepude, er det vigtigt, at den ligger, så barnet stadig har helt tæt kontakt til mor og ikke trækker i brystvorten. Hvis puden ligger i vejen for den helt tætte kontakt under amningen, er der større risiko for, at du får sår og revner på brystvorterne.

Skal man smøre brystvorterne med cremer?

Nej, normalt er det ikke nødvendigt at bruge cremer på brystvorterne, når man ammer. Modermælken og barnets spyt er faktisk lige så godt eller bedre, hvis brystvorterne er ømme. Lad derfor lidt modermælk tørre på brystvorterne efter amning.

Hvis I vælger at bruge cremer, så vælg for eksempel lanolinsalve eller en anden type creme, som er uskadelig for baby. Så undgår I nemlig, at cremen skal vaskes af før amning, hvilket øger risikoen for at få sår og revner på brystvorterne.

Godt at gøre

  • Hold fast i de 4 hovedbudskaber om amning. Så har I hjulpet amningen rigtig godt på vej
  • Lær barnets signaler om sult og mæthed at kende
  • Indstil jer på, at det er godt at have meget tid og ro til amningen, særligt i den første måned
  • Bed om hjælp tidligt, hvis det gør ondt at amme, eller hvis amningen ikke fungerer
  • Vent med at give barnet sut, til amningen fungerer.

De 4 hovedbudskaber om amning

  • Lig hud mod hud med barnet. Det hjælper barnet til at sutte bedre og oftere
  • Find en ammestilling, der virker godt for jer. En god ammestilling er nødvendig for, at amningen fungerer
  • Læg barnet til brystet, hver gang det beder om det
  • Hjælp hinanden med at få amningen til at fungere. Så har I bedre chancer for at opnå det, I ønsker for amningen.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold