Får vores barn mælk nok?

Tvivlen om, hvorvidt jeres baby får nok mælk, kan i perioder fylde meget. Husk på, at så længe jeres barn kommer til brystet så ofte, som det beder om, får det som regel nok at spise.

Gem

Hvordan ved vi, om vores baby på under 1 måned får mælk nok?

Når jeres baby er yngre end 1 måned, er det især bleernes indhold, der fortæller jer, om barnet får nok at spise. Swipe for alle tegnene på, at jeres nyfødte får mælk nok, og hvad I kan gøre.

Når I kender barnets signaler, bliver I mere sikre

Det er helt normalt, at I som forældre kan blive usikre på, om jeres baby nu også får nok mælk. Især i perioder, hvor barnet græder mere eller sover mindre, end I forventer.

Men ofte er usikkerheden faktisk det største problem, for de fleste børn får præcis den mælk, de har brug for. I kan bedst komme af med usikkerheden, når I kender alle tegnene på, at jeres barn får nok mælk.

Viser det sig, at jeres barn ikke får nok mælk, så se i linket herunder, hvordan I kan skrue op for amningen og mælkeproduktionen. Og er I fortsat bekymrede for, om jeres barn får nok mælk, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske eller jeres fødested den første uge.

Læs om, hvordan du får mere mælk

Er der nok våde bleer og afføring svarende til alderen?

I den første uge efter fødslen er bleerne det allervigtigste tegn på, om jeres barn får nok mælk. Barnet skal tisse og have afføring, der skifter farve dag for dag:

  • I de første dage er afføringen sort eller mørk grøn og klistret
  • Efter de første dage skifter afføringen farve og bliver mere grøn og derefter gullig
  • Cirka 7 dage efter fødslen er afføringen helt gul, har en syrlig lugt og en blød konsistens
  • Barnet tisser også mere og mere – fra 1 tisseble i det første døgn til mindst 6 tunge tissebleer, når det er omkring en uge gammelt.

Følger barnet ikke denne udvikling, kan I prøve at tilbyde brystet oftere.

Tjek Baby-skema

Er der nok amninger?

Et andet tegn på, at jeres barn får nok mælk, er hyppige amninger. I det første døgn efter fødslen er det normalt, at nogle børn kun vil til brystet 4-5 gange, mens andre skal ammes oftere. Men fra andet døgn skal alle babyer lægges til brystet mindst 8 gange i døgnet, og gerne mere. Det betyder ikke, at I skal stille uret efter at amme præcis hver 3. eller 2. time. Lad i stedet jeres barn bestemme, hvor ofte og hvor længe det gerne vil sutte ved brystet, så det får præcis den mælk, det har brug for.

Hvis der er færre end 8 amninger i døgnet, så se i videoen nedenfor om hyppig amning, hvad I kan gøre.

Kontakt også gerne jeres sundhedsplejerske – eller fødestedet inden for den første uge – hvis I er bekymrede for, at jeres baby ikke sutter ofte nok.

Kender I tegnene på, at barnet vil til brystet?

For at få nok mælk, er det vigtigt, at jeres barn kommer til brystet, hver gang det viser tegn på at ville sutte. Men tegnene på, at jeres nyfødte gerne vil til brystet, kan være svære at få øje på. Især i dagene lige efter fødslen, hvor tegnene er svagere. Hold øje med, om barnet:

  • Bevæger arme og ben
  • Stikker tungen ud og laver suttebevægelser med mund og tunge
  • Tager hånden op til munden
  • Søger efter brystet ved eksempelvis at dreje hovedet.

Har jeres baby ventet på at komme til brystet, kammer signalerne over i uro og gråd, som er sene tegn på sult. Prøv så vidt muligt at lægge barnet til brystet ved de tidlige tegn.

Skal vores barn også ammes om natten?

Natamninger er med til at sikre, at jeres barn får mælk nok. Faktisk har langt de fleste babyer brug for at blive ammet om natten i hele den periode, hvor de ikke får andet end modermælk. Der er nemlig kun begrænset plads i den lille mave, og modermælken forbrændes hurtigt.

I gennemsnit har spædbørn brug for 2 natlige måltider for at få mad nok natten igennem. Og som en bonus er det også godt for mælkeproduktionen, når du ammer om natten, fordi der ikke bliver meget lange pauser imellem amningerne.

Har barnet en god hudfarve?

Jeres barns hudfarve er med til at vise jer, om barnet trives og får nok mælk. Hudfarven skal være lyserød til gylden eller mørkere, afhængigt af jeres etnicitet. Hvis jeres barn ser blegt ud, så læg det ind til jer, hud mod hud. Måske er barnet lidt koldt, og det vil hudkontakten rette op på.

Er jeres barn gråligt i huden, så søg råd hos sundhedsplejersken eller jeres egen læge med det samme.

Er der symptomer på gulsot?

Hvis jeres barn har gulsot, kan det i nogle tilfælde gøre, at barnet ikke får mælk nok. Gulsoten kan nemlig gøre barnet sløvt, så det ikke sutter lige så godt. Det mest almindelige symptom, I skal holde øje med, er, at huden og øjnenes hvide område bliver en lille smule gult i løbet af den første uge.

Den bedste måde at forebygge gulsot på, er at amme barnet hyppigt, mindst 8 gange i døgnet, og gerne mere. Mens barnet sutter, kan I også bruge kompression af brystet (se hvordan i videoen herunder), så det får endnu mere mælk under amningen.

Hvis I oplever, at jeres baby ikke er interesseret i at sutte særlig tit, og oven i købet er gult, skal I kontakte jeres fødested eller sundhedsplejerske.

Er jeres baby vågen, opmærksom og interesseret i at sutte?

Det er et godt tegn, hvis jeres baby er vågen, opmærksom og interesseret i at sutte ved brystet. Men nyfødte sover meget, og derfor kan det være svært at vurdere, om jeres baby er ‘vågen nok’.

Hold øje med, at jeres barn ind imellem har korte perioder, hvor det kigger opmærksomt og evt. får øjenkontakt med jer. Hold også øje med, at barnet evt. tager hånden op til munden, laver suttebevægelser, søger efter brystet og bliver uroligt. Det er tegn på, at jeres barn er interesseret i at komme til brystet.

 

Mange gange er jeres barn måske også halvt sovende, når det kommer til brystet, og det er helt okay, så længe der er mindst 8 amninger i døgnet. Hvis jeres barn sover meget og samtidig ikke er interesseret i at komme til brystet, så se forslag til, hvad I kan gøre, i linket herunder.

Læs mere om, hvordan du får mere mælk

Hvordan ved vi, om vores baby på over 1 måned får nok mælk?

Når jeres baby ikke er helt nyfødt mere, vil der være mange af de samme tegn på, om barnet får nok mælk, men også nogle nye. Swipe for at se den lidt større babys tegn på sult og mæthed.

I kan stadig blive usikre

Selvom I har fået godt gang i amningen efter den første måneds tid, kan I stadig blive bekymrede for, om jeres barn får nok mælk. Usikkerheden bliver mindre, når I kender tegnene på, at jeres barn får nok at spise. Men tegnene på sult og mæthed ændrer sig en smule med alderen.

Fra barnet er omkring 6 uger, er bleernes indhold ikke længere det vigtigste tegn på, om barnet får nok mælk. Og fra barnet er omkring 3 måneder, kan I opleve, at det begynder at stikke fingre og legetøj i munden, for at undersøge det, uden at det nødvendigvis er et tegn på sult. Hvis det viser sig, at jeres barn ikke får nok mælk, så find hjælp via linket herunder.

Læs om, hvordan du får mere mælk

Husk, at en normal amning kan se ud på mange måder

Man kan let blive snydt af, hvad man tror, der er en ‘normal amning’. Og hvis jeres barn har et lidt anderledes spisemønster end I forventer, kan I derfor komme til at tro, at det ikke får nok mælk. Her er det godt at huske, at der er stor forskel på, hvor ofte og hvor længe børn har brug for at blive ammet.

Nogle børn er allerede færdige med at sutte ved brystet efter 5-10 minutter, og andre sutter længe, før de er mætte. Det kan også være helt normalt, hvis jeres barnet gerne vil ligge ved brystet det meste af aftenen. Så længe I lader barnet bestemme, hvor ofte og hvor længe, det vil sutte ved brystet, skal mælkeproduktionen nok indrette sig efter barnets appetit. Det normale kan se ud på mange måder.

Tjek barnets afføring og vandladning

Afføring og vandladning kan stadig være med til at vise jer, om barnet får nok mælk, men der er ikke længere et fast skema, som bleernes indhold skal følge. Når jeres barn er mere end 6 uger gammelt, kan I derfor opleve, at det ikke har afføring så ofte, som det havde tidligere. I perioder kan der endda gå op til 10-12 dage imellem afføring, og det er helt normalt, så længe jeres barn kun får modermælk.

Hvis jeres barn virker generet af, at der går længe mellem bleerne, kan I kontakte jeres sundhedsplejerske og få en snak om det. Der skal stadig være mindst 6 tunge tissebleer i døgnet, og har jeres barn færre end det, så prøv at tilbyde brystet oftere.

Er jeres baby vågen, opmærksom og interesseret i at sutte?

Aktive, vågne perioder og interesse i brystet er fortsat et godt tegn. Selvom jeres barn ikke længere er helt nyfødt, sover det stadig meget, og I kan blive i tvivl, om barnet er vågent nok. Så længe barnet har vågne perioder, hvor det er opmærksomt på sine omgivelser, kigger rundt, får øjenkontakt med jer, eventuelt pludrer og i øvrigt er interesseret i at sutte ved brystet mindst 6-8 gange i døgnet, er det et tegn på, at barnet trives og får nok mælk. Hvis jeres barn er sultent, vil I opleve, at det sover uroligt mellem amningerne, vågner hyppigt og først falder til ro, når det kommer til brystet.

Bliver baby utålmodig og slipper brystet?

Nogle børn bliver utålmodige og giver slip på brystet, hvis de oplever, at der ikke er nok mælk. Hvis det sker for jer, så prøv at have barnet hud mod hud. Hudkontakten er både med til at berolige barnet og samtidig sørge for, at det sutter oftere, hvilket sætter mælkeproduktionen op.

Selv hvis der er nok mælk, kan jeres barn også blive utålmodigt og slippe brystet, hvis barnet er blevet meget sultent. Her kan hudkontakt også hjælpe med at berolige barnet og stimulere det til at sutte videre.

Alternativt kan du hjælpe barnet ved at nulre brystvorten med fingrene, så du starter nedløbet, og mælken kommer hurtigt. Prøv evt. også at amme i den tilbagelænede ammestilling.

Vil jeres baby pludselig ammes hyppigere?

Når I lader jeres barn spise fra brystet, så ofte og så længe det gerne vil, tilpasser mælkemængden sig præcist, hvad barnet har brug for. Det er sådan, mælkeproduktionen bliver styret.

I perioder kan jeres barn måske være svært at mætte, og derfor vil det begynde at bede om brystet oftere end normalt. Bliv ikke bekymret, for det er netop sådan, barnet sætter mælkeproduktionen op og får, hvad det har brug for.

Når jeres barn virker sultent, kan det altså godt være fordi, det ikke får nok mælk, og at du kan blive nødt til at amme lidt oftere i en periode. Tro til gengæld ikke, at din mælk er dårlig eller indeholder for lidt næring. Indholdet i mælken svarer altid til det, barnet har brug for.

Vokser jeres barn, som det skal?

En anden god indikator for, at jeres barn får nok mælk, er, at det vokser godt. Jeres sundhedsplejerske og praktiserende læge vil med mellemrum veje og måle barnet.

Målingerne føres ind på barnets vækstkurve, som er tilgængelig for jer forældre. Men børn vokser vidt forskelligt, så pas på med at drage jeres egne konklusioner og sammenligne med andre børn.

Det er lægen og sundhedsplejersken, der bedst kan vurdere, om jeres barn tager nok på i vægt. Vurderingen laver de på baggrund af barnets vækstkurve, og hvad I fortæller om, hvordan jeres barn har det.

Godt at gøre

  • Husk på, at det er helt normalt at blive i tvivl, om jeres barn får mælk nok
  • Lad barnet sutte ved brystet så ofte og længe, som det gerne vil – så får de fleste børn mælk nok
  • Lær at genkende tegnene på, at jeres baby vil til brystet. Så er I mere sikre på, at barnet altid får mælk, når det har behov
  • Am meget gerne om natten. Det er godt for mælkeproduktionen, og de fleste babyer har brug for natmåltider de første 6 måneder eller længere
  • Hvis barnet tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Se film om hvorvidt og hvordan baby får nok mælk

Breasts and hands of a woman hand extracting breast milk

Find relateret indhold om, hvorvidt jeres barn får nok mælk

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet