Håndudmalkning før fødslen

Der kan være forskellige grunde til at håndudmalke mælk inden fødslen. Måske er du blevet anbefalet det af din jordemoder eller læge. Eller måske er du bare nysgerrig og vil gerne finde ud af, hvad håndudmalkning er.

Gem

Er du blevet anbefalet at håndudmalke råmælk i graviditeten?

Hvis din jordemoder eller en anden sundhedsprofessionel har anbefalet dig det, kan du swipe her og læse mere om håndudmalkning før fødslen.

 

Hvorfor bliver nogle anbefalet at håndudmalke råmælk før fødslen?

Nogle nyfødte kan have brug for lidt ekstra mælk lige efter fødslen – for eksempel hvis du har diabetes. Derfor kan jordemoderen eller andre sundhedsprofessionelle anbefale, at du håndudmalker lidt råmælk inden fødslen.

Råmælk er den første mælk, som kroppen danner allerede sidst i graviditeten. Den indeholder vigtig næring, hjælper med at stabilisere barnets blodsukker og beskytter barnet mod infektioner. Derfor er den bedre end modermælkserstatning, hvis der skulle blive brug for ekstra mælk efter fødslen.

 


Hvordan gemmes råmælken?

Den udmalkede råmælk kan opbevares i fryseren og tages med på hospitalet til fødslen, så jeres barn kan få den efter fødslen, hvis det får brug for det.

Inden I gemmer udmalket råmælk til jeres nyfødte, er det dog vigtigt at:

  • Tale med jordemoderen eller en anden sundhedsprofessionel inden, som kan guide jer til den rette teknik og opbevaring af mælken.
  • Bruge en sprøjte eller pipette, som er godkendt til fødevarer – spørg evt. apoteket eller jordemoderen.
  • Mærke mælken tydeligt med dato, dit navn og fødselsdato.

Til dig, der gerne vil prøve håndudmalkning før fødslen

Det er ikke nødvendigt at håndudmalke råmælk inden fødslen, men nogle gravide vælger at gøre det, fordi de gerne vil prøve det af. Swipe for at se, hvordan du kan øve dig i håndudmalkning.

Hvorfor vælger nogle at håndudmalke før fødslen?

Håndudmalkning er godt at kunne efter fødslen, fordi det kan hjælpe, hvis der opstår problemer med amningen. Derfor vælger nogle gravide at øve sig lidt allerede inden fødslen. For de fleste er det dog lettest at vente til efter fødslen.

Tal med din jordemoder eller en anden sundhedsperson om, hvorvidt håndudmalkning kunne være noget for dig.

Hvorfor kommer der kun lidt eller ingen råmælk?

Bliv ikke bekymret, hvis der ikke kommer noget mælk, når du prøver at håndudmalke. Det har ikke noget at gøre med, at du har for lidt råmælk. Hormoner i graviditeten sørger for at der kun dannes ganske lidt mælk før fødslen og samtidig er teknikken svær og kræver øvelse. For mange lykkes det først at håndudmalke mælk efter fødslen, når der kommer mere mælk.

Husk også, at det som udgangspunkt ikke er nødvendigt at udmalke råmælk, fordi kroppen efter fødslen laver den mælk, barnet har brug for.


Hvordan malker jeg ud med hånden?

  • Vask hænderne grundigt inden du starter.
  • Massér brystet blidt – skift gerne mellem cirkler og strøg mod brystvorten i cirka et minut.
  • Støt nu brystet med den ene hånd og placer tommelfingeren over brystvorten, mens de to næste fingre placeres under. Fingrenes afstand fra brystvorten skal være cirka 2-3 centimeter.
  • Pres brystet lidt fladt (ind mod din brystkasse) og klem sammen om brystet, inden du giver slip igen. Gentag: Pres tilbage, klem sammen og slip.
  • Med den anden hånd kan du samle mælken op i en lille sprøjte eller pipette.

Håndudmalkning kræver ofte en del øvelse, før teknikken er helt på plads.

Hvordan skal modermælk opbevares?

Udmalket råmælk kan gemmes til efter fødslen, hvis I sørger for at opbevare det korrekt:

  • Brug en sprøjte eller pipette: Tjek, at den er godkendt til fødevarer – spørg evt. apoteket eller jordemoderen.
  • Hygiejne: Vask hænderne grundigt med vand og sæbe før udmalkning. Brug rene, tætsluttende beholdere til opbevaring.
  • Køleskab: Frisk udmalket modermælk kan opbevares i køleskabet ved maks. 5°C i op til 3 dage.
  • Fryser: Modermælk kan fryses ved -18°C i op til 6 måneder. Brug beholdere, der kan lukkes tæt.
  • Mærk mælken tydeligt: Skriv dato, dit navn og fødselsdato.
  • Optøning: Optø mælk i køleskabet eller i et varmt vandbad. Optøet mælk skal bruges inden for 24 timer og må ikke fryses igen.
  • Opvarmning: Opvarm mælk til ca. 37°C, når den skal bruges, ved at placere sprøjten eller pipetten i varmt vand.

Godt at gøre

  • Er du blevet anbefalet af håndudmalke mælk før fødslen, så tal altid først med din jordemoder, som kan vise dig den rette teknik og opbevaring af råmælk.
  • Er du blevet anbefalet håndudmalkning før fødslen, og er formålet at opsamle råmælk kan det være godt at bruge ca 10 minutter 2 gange om dagen, tidligst fra uge 36.
  • Hvis dit mål er at blive fortrolig med teknikken, kan du øve dig i det omfang, du har brug for, men brug ikke mere end 10 minutter 2 gange om dagen.
  • Vær ikke bekymret, hvis der ikke kommer mælk. Det skyldes graviditetshormoner, der holder mælkeproduktionen nede. Desuden, kræver håndudmalkning øvelse, og mange gravide oplever at det er svært at udmalke råmælk inden fødslen. Efter fødslen er det som regel nemmere at malke mælk ud.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet