Hold amningen ved lige

Selvom amningen er kommet godt i gang, kan I stadig møde nye udfordringer. Find hjælp til at klare dem her.

Gem

Almindelige udfordringer senere i amningen

Når jeres baby er omkring 4-6 uger, er der gode chancer for, at amningen fungerer. Men mange forældre bliver fortsat bekymrede for, om der er for lidt mælk i brystet, om barnet får nok mælk, og at der ikke er en fast rytme i amningerne. Swipe for løsninger på almindelige udfordringer, I kan møde et stykke inde i jeres ammeforløb.

Søg hjælp, når I møder bump på vejen

Når først amningen er blevet en rutine, tænker I måske, at I selv skal klare det, hvis der opstår nye problemer eller udfordringer. Men det er altid en god idé at søge hjælp til at få ryddet usikkerhederne af vejen eller få løst småproblemerne, også selvom I fik amningen til at fungere i starten. Hjælpen kan I enten finde her på siden, eller ved at kontakte jeres sundhedsplejerske, hvis I stadig er i tvivl.

Hvad kan sundhedsplejersken hjælpe med, når det gælder amning?

I kan altid kontakte sundhedsplejersken, når I har problemer med amningen, er usikre på, om jeres barn får nok mælk, om I skal fortsætte med at amme jeres barn eller bare har en bekymring. Sundhedsplejersken er der for at støtte jer i hverdagen med et lille barn eller flere.

Det kan også være, I bare har brug for at høre, at I gør det rigtige. Det er helt normalt at have det sådan som forældre.

Sundhedsplejersken vil altid tage udgangspunkt i jeres situation og ønsker og vejlede jer i forhold til, hvad der fungerer bedst i jeres familie.


Ja. Alle sundhedsplejersker ved meget om amning, som er en del af deres uddannelse. Sundhedsplejersken kan vejlede jer om almindelige ammeproblemer som fx:

  • Usikkerhed om barnet får nok mælk
  • Smerter ved amning
  • Udfordringer med sutteteknikken
  • Spørgsmål om udmalkning, flaske eller delvis amning

Sundhedsplejersken er en erfaren sygeplejerske, der har videreuddannet sig til sundhedsplejerske. Mange har også efteruddannelser som ammekonsulenter. Der findes certificerede ammekonsulenter i de fleste af landets kommuner, som kan hjælpe ved mere komplekse ammeudfordringer.

Smerter ved amning

Når amningen ikke fungerer

Hvordan ved vi, om barnet får nok mælk?

Selv efter flere måneders amning kan I stadig blive i tvivl, om barnet får mælk nok. Det er en helt almindelig bekymring hos mange forældre, som kan blive forstærket, når barnet i perioder vil ammes hyppigere eller er mere uroligt og grædende.

Den slags perioder vil der ind imellem være, men det behøver ikke at være tegn på, at barnet mangler mælk. Så længe jeres barn får lov til at sutte så ofte og så længe, som det har behov for, dannes der for langt de fleste præcis den mælk, som barnet har behov for. Hvis I kender de tegn, som barnet viser, når det får nok mælk, kan det gøre usikkerheden mindre.

Får mit barn nok mælk? Læs mere om din nyfødtes signaler

Hvor længe har mit barn brug for at blive ammet om natten?

Når jeres baby bliver ved med at ville ammes om natten, kan I nemt komme til at tro, at det ikke får nok at spise om dagen. Men faktum er, at langt de fleste babyer stadig har brug for at blive ammet om natten indtil 7-8 måneders alderen, og nogle forældre fortsætter med natamningen endnu længere. Så hvis jeres barn fortsat vågner for at få mælk om natten i denne alder, er det altså helt naturligt, og ikke et tegn på, at barnet har brug for mere end modermælk.

De natlige amninger kan ind imellem gå ud over jeres nattesøvn, og måske har I overvejet at give barnet flaske, for at sove bedre. Men faktisk viser undersøgelser, at forældre til børn, der ammes, sover mere om natten, end forældre til børn, der får flaske.

 

Er der noget galt, siden vores baby ikke har en fast rytme i amningen?

Måske har I en forestilling om, at når amningen er begyndt at fungere efter fødslen, så kører den i en fast rytme fremover. Men det er meget sjældent tilfældet og kan skabe usikkerhed hos jer, hver gang barnet ændrer spisemønster.

Jeres baby kan i en periode have et fast mønster, men pludselig ændrer det sig. Og lige som I vænnede jer til den nye rytme, så ændrede rytmen sig igen. Det er helt naturligt, at barnets store udvikling i det første år også påvirker amningen.

 

Familie og venner spørger måske, om det kan være rigtigt, at I skal amme så ofte, eller om I har fået en fast rytme på amningen, og det kan skubbe til jeres usikkerhed. Hold fast i, at amning ikke foregår i en fast rytme, og at jeres barn får den mælk, det skal have, når det har fri adgang til brystet.

Vores barn kan ikke koncentrere sig om at spise

Amningen kan også give nye udfordringer, når jeres baby med alderen bliver mere bevidst om sin omverden. Når alt pludselig virker nyt og spændende, kan barnet have svært ved at koncentrere sig om at spise. Det betyder, at nogle børn i dagtimerne spiser lidt mindre og i stedet indhenter de forsømte kalorier om natten, hvor der ikke er forstyrrelser. Det er helt naturligt og ikke et tegn på, at noget er galt med amningen. Men de mange natamninger kan være anstrengende.

For nogle kan det hjælpe at amme i den liggende stilling, for at skærme barnet for indtryk, og evt. gå ind i et mørkt rum, når barnet skal ammes i dagtimerne. Husk også, at det kun er sådan i en periode.

Hvis I tvivler på, om amning er nok

Det er helt almindeligt, hvis I bliver usikre på, om jeres barn stadig har gavn af modermælk, hvor længe det skal ammes, og hvornår barnet er klar til anden mad. Swipe for svar.

Bliver vores barn ved med at have gavn af modermælken?

Ja. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn udelukkende bliver ammet, til de er omkring 6 måneder, og derefter ammes som supplement til familiens mad indtil 1-årsalderen eller længere. Barnet bliver ved med at have glæde af de beskyttende antistoffer og andre indholdsstoffer, der er i modermælken, og mælken fortsætter med at tilpasse sig barnets behov.

Hvor længe er det godt at blive ved med at amme?

Det er jer, der afgør, hvor lang tid det passer ind i jeres familieliv, at barnet bliver ammet. Måske har I det bedst med en kortere ammeperiode, eller måske har I et ønske om, at amningen fortsætter så længe som muligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring 6 måneder og derefter delvis amning som supplement til familiens mad. Snak også gerne med jeres sundhedsplejerske, hvis I har brug for at vende fordelene og ulemperne ved at fortsætte amningen.

 

Hvorfor vil vores barn pludselig ammes oftere?

Bedst som I tænker, at amningen nu fungerer, kan I opleve, at jeres barn vil ammes oftere. Nogle kalder det ammespring eller appetitspring, fordi de oplever, det hænger sammen med, at barnet gerne vil have mere mælk. Men det er ikke nødvendigvis derfor.

Hvis barnet vil ammes oftere i en periode, kan det også skyldes:

  • At barnet har brug for mere nærhed med dig – amning opfylder ikke kun behovet for næring, men også tryghed.
  • Et midlertidigt dyk i mælkeproduktionen – fx hvis noget andet har krævet din opmærksomhed eller stresset dig, barnet har været sygt og ikke suttet så ofte, eller du har selv været syg eller fået menstruation.
  • At det har været varmt, og barnet derfor er mere tørstigt.

Der er ikke noget belæg for at sige, at ammespringene kommer, når barnet har en bestemt alder.


  • Læg barnet til, hver gang det viser tegn til at ville sutte – så vil mælkeproduktionen regulere sig efter barnets behov. Der kan godt gå et par dage, før mælkemængden har tilpasset sig.
  • Overvej sammen, om der er sket noget de seneste dage, som kan forklare behovet for hyppigere amning.
  • Hjælp hinanden, eller bed evt. familie og venner om hjælp til det praktiske eller ældre søskende hvis muligt – det er energi- og tidskrævende at amme, og især i en periode med ammespring.
  • Spørg gerne jeres sundhedsplejerske til råds, hvis I synes, at mælkemængden ikke kan følge med til jeres barns behov.

Sådan får du mere mælk

Hvordan ved vi, at barnet er klar til at spise andet end mælk?

De fleste børn er klar til at spise anden mad end mælk, når de er omkring 6 måneder – i starten mos og grød og på sigt den samme mad som resten af familien. Se efter, at jeres barn kan holde sit hoved sikkert, sidde op uden hjælp, læne sig fremover i sin højstol og dreje hovedet væk for at vise, at det er mæt. Barnet er måske også begyndt at kunne tage fat i maden med hænderne og forsøge at putte den i munden.

Snak med sundhedsplejersken, når I mener, at jeres barn er klar til familiens mad, så I kan få nogle tips til, hvordan I kan starte, og hvad I kan tilbyde barnet.

Hvordan kan jeg genoptage amning efter ammestop – og starte mælkeproduktionen igen?

Selvom du er stoppet med at amme, er det faktisk muligt at starte både amning og mælkeproduktion op igen. Swipe for at få konkrete råd til, hvordan du kan øge mælkeproduktionen og begynde at amme igen efter ammestop.

Ja. Hvis du fortryder, at du er stoppet med at amme, kan du godt begynde igen. At genoptage amningen kræver to ting:

  • Barnet skal tage brystet igen
  • Mælkeproduktionen skal sættes op

Begge dele kan kræve tålmodighed hos både dit barn, dig selv og din familie. Jeres sundhedsplejerske kan være en god støtte og hjælp til at genoptage amningen.

Hvis jeres plan er at genoptage mælkeproduktionen, men I ønsker at give jeres barn mælken på flaske, kan I koncentrere jer om at sætte mælkeproduktionen op.


Det kan være en god ide at overveje, hvad der er vigtigt for jer, inden I genoptager amningen. Stil fx jer selv følgende spørgsmål:

  • Er målet at amme jeres barn fuldt eller delvist?
  • Er målet at malke ud og give barnet mælken på flaske?
  • Hvor stor energi vil I lægge i det?
  • Er det mest nærheden til barnet, du savner?
  • Hvordan vil I have det, hvis det ikke lykkes?

Når I på forhånd har afstemt jeres forventninger, kan I bedre sætte realistiske mål og træffe de nødvendige beslutninger, afhængig af hvordan det går med at genoptage amningen.

Chancen for, at det lykkes for dig at genoptage din amning, afhænger af mange forhold:

  • Hvor længe har ammestoppet varet? Jo kortere ammestop, des mindre krævende er det at starte op igen. Men selv efter flere uger med ammestop er det muligt at genoptage amningen helt eller delvist.
  • Hvad var årsagen til ammestoppet? Hvis barnet tidligere har ammet uden problemer, er det nemmere at genoptage amningen.
  • Jeres barns temperament og tålmodighed ved brystet. Børn er forskellige, og tålmodighed hos barnet er en fordel for genoptagelsen.
  • Tid og tålmodighed hos alle øger også chancerne for, at det vil lykkes.

Hvordan får jeg barnet til at tage brystet igen?

Det er meget forskelligt, hvor nemt det er at få barnet til at tage brystet igen. Det bedste, I kan gøre, er at:

  • Lægge barnet hud mod hud og start forfra.
  • Finde en god ammestilling. I den tilbagelænede stilling kan du slappe godt af og stimulere barnets medfødte reflekser – og så selvom det er ældre nu.
  • Tilbyde brystet ofte – gerne mindst 8-10 gange i døgnet – uden at presse jeres barn.
  • Hjælpe hinanden som forældre.
  • klemme lidt mælk ud på brystvorten og lad barnet slikke på det – eller lok barnet med mælk via lact-aid, enten din egen eller modermælkserstatning.
  • Er barnet meget sultent og uroligt kan I give det lidt modermælkserstatning forinden, så barnet bliver mere tålmodigt ved brystet
  • Sørg for at gøre det trygt og hyggeligt for barnet, så det forbinder amningen med noget rart.

Efterhånden som mælkemængden øges, vil barnet typisk få mere lyst til at spise hos dig. Du kan evt. også hjælpe mælken på vej ved at bruge kompression under amningen.


Selvom jeres barn måske ikke vil sutte på brystet i starten, kan babys berøring og bevægelser ved brystet stadig stimulere mælkeproduktionen. Den tætte kontakt kan samtidig gøre barnet mere tryg og gradvist mere parat til at tage brystet igen.

Derfor kan det betale sig at være tålmodig og blive ved med at tilbyde brystet, hvis du ønsker at genoptage amning efter ammestop. Tal eventuelt med sundhedsplejersken om, hvor længe det giver mening at fortsætte forsøget i netop jeres situation.

Hvordan får jeg mælkeproduktionen op igen efter ammestop?

Det mest effektive måde at øge mælkeproduktionen igen efter ammestop er at stimulere dit bryst med en elektrisk brystpumpe. Det gælder både, hvis du slet ingen mælk har i brystet, eller hvis du stadig har en smule.

Hyppig stimulering af brystet er afgørende for at øge mælkeproduktionen. Forbered dig derfor på, at det kan være nødvendigt at pumpe eller malke ud flere gange dagligt, indtil du har opbygget en mælkeproduktion, som svarer til barnets behov.

Udmalkning af modermælk efter fødslen

Sådan får du mere mælk


Når du har brug for at øge mælkeproduktionen, er det bedst at pumpe eller malke ud 8 gange i døgnet i 10-12 minutter på hvert bryst og gerne lige efter du har ammet. Det er okay, at der én gang i døgnet går op til 6 timer mellem udmalkningerne.

Udmalkning af modermælk efter fødslen

Hvis du har fået medicin for at stoppe mælkeproduktionen, er det ofte vanskeligere at genoptage mælkeproduktionen, end hvis du er stoppet uden medicinsk hjælp.

Medicinen er lang tid om at komme helt ud af din krop, og i al den tid vil barnet få medicinen via modermælken.  Det anbefales derfor, at du starter med at stimulere mælkeproduktionen med pumpe, men venter med at give den udmalkede mælk til barnet, indtil 14 dage efter behandlingen er afsluttet.

Hvordan sikrer vi, at barnet får nok mælk under genoptagelsen af amningen?

Indtil du får tilstrækkelig mælk i brystet igen, er det vigtigt, at barnet får den mælk, det har brug for. Når jeres barn er under 6 måneder, er modermælkserstatning eneste alternativ til modermælk. Modermælkserstatningen kan I enten give barnet fra flaske eller via lact-aid system – tal med sundhedsplejersken om, hvad der er bedst i jeres situation.

Efterhånden som mælkeproduktionen stiger, kan I lidt efter lidt skære ned på mængden af modermælkserstatning.


Nogle kvinder kan ikke få opbygget en tilstrækkelig stor mælkeproduktion efter ammestop, også selvom de har gjort alt det rigtige. Hvis ikke du har nok mælk efter genetableringen, er det nødvendigt fremover at supplere med modermælkserstatning, så barnet får den mælk, det har brug for.

Hold også øje med de tegn, barnet viser jer på, at det får nok mælk. Det kan I med fordel få hjælp af sundhedsplejersken til at vurdere.

Får vores barn mælk nok?

Tandemamning – Kan jeg amme mit lille og store barn samtidig?

Svaret er ja, så længe I prioriterer, at det mindste barn får nok mælk. Swipe for at læse mere om tandemamning og få gode råd til, hvordan du kan amme to børn samtidig.

Hvad er tandemamning?

Tandemamning er, når man ammer sin nyfødte og en større søskende samtidig. Det giver mulighed for at fortsætte amningen af dit store barn, efter en lille ny er kommet til, hvis du ønsker. Kroppen kan nemlig godt lave mælk til to børn. Men det er vigtigt at prioritére, at jeres nyfødte barn får al den mælk, det har brug for.

 

Hvordan sikrer vi, at vores nyfødte får nok mælk ved tandemamning?

Når man ammer to søskende samtidig, er det vigtigt, at den mindste får nok mælk. Det sikrer I ved at:

  • Sørge for, at jeres nyfødte får fred til at lære sutteteknikken ved brystet i den første periode efter fødslen.
  • Lægge det nyfødte barn til brystet før jeres ældre barn ved hver amning.
  • Holde øje med det mindste barns tegn på, at det får nok mælk – både mens det er nyfødt og senere i ammeperioden.

Tjek Baby-skema

Får vores baby råmælk, når jeg samtidig ammer et større barn?

Ja. Din krop skal nok sørge for, at jeres nyfødte barn får den vigtige råmælk, så længe det kommer til brystet før den større søskende. Det er graviditetshormonerne, der gør mælken klar til jeres nyfødte, og det sker helt af sig selv.

Am altid jeres nyfødte barn først og giv det mulighed for at sutte færdig ved det ene bryst, før det lægges til det andet bryst. Først derefter kan jeres ældre barn komme til brystet. Og sørg for, at du selv får spist og drukket tilstrækkeligt.

Hvad må jeg spise og drikke, når jeg ammer?


Nogle større børn kan reagere på, at modermælken ændrer smag under graviditet og efter fødslen. Graviditetshormoner påvirker nemlig mælken, så den bliver mindre sød og mere salt, hvilket kan få det større barn til at afvise brystet.

Det kan I gøre:

  • Fortsæt med at tilbyde brystet. Nogle børn vænner sig med tiden til den ændrede smag, og andre stopper med at ville ammes.
  • Hvis jeres større barn ikke vil ammes længere, kan det for nogle familier opleves svært og sorgfuldt. Tal eventuelt med sundhedsplejersken om dine oplevelser og de følelser, de vækker.

Hvordan ammer man to søskende samtidig?

I den første tid efter fødslen er det vigtigt at lade det mindste barn spise først.

Når amningen fungerer godt, og den nyfødte er begyndt at tage på, er der flere forskellige måder at gøre det på, hvis du gerne vil amme en ældre søskende samtidig:

  • Nogle foretrækker at amme begge børn samtidig fra hvert sit bryst.
  • Andre foretrækker at amme hvert barn for sig.
  • Nogle giver hvert barn sit eget bryst, mens andre skifter bryst, så børnene ammes skiftevis fra det ene og det andet.

Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Gør hvad der fungerer bedst for jer.

Hvilke ammestillinger er bedst, når man ammer to børn samtidig?

Ligesom når man ammer et enkelt barn, så er det også meget individuelt, hvilke ammestillinger, der fungerer for den enkelte familie, når man skal amme to. Ammestillingen er god, når du kan slappe af, ikke har ondt, og jeres baby sutter godt.

Mange kvinder, der ammer to børn samtidigt, er glade for:

  • Tvillingestillingen
  • At lægge det ene barn i klassisk ammestilling og det andet i tvillingestillingen.

Prøv jer frem, når I skal finde ammestillinger, der føles behagelige og er afslappende at amme i – og tal gerne med sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl eller har brug for støtte til at kunne amme begge børn.

Læs mere om ammestillinger.

Kan jeg amme, mens jeg er gravid?

Swipe og få gode råd, hvis du er gravid igen og stadig ammer.

Du kan godt amme, hvis graviditeten er normal

Hvis du har en helt normal graviditet, og føles det rigtigt for dig at amme, kan du roligt fortsætte amningen, mens du er gravid. Det betyder hverken noget for det barn, du venter, eller for det ammende barn.

Nogle gange kan det udløse plukkeveer, når barnet sutter – har du mange af dem, bør du vende med lægen eller jordemoderen, om det er en god idé at fortsætte amningen.


Hvis du har komplikationer under din graviditet, vil lægen eller jordemoderen i nogle tilfælde fraråde dig at amme.

Det gælder især, hvis du:

  • tidligere har aborteret
  • har født for tidligt
  • venter tvillinger.

Spørg din læge ved første graviditetskonsultation, hvis du er i tvivl. Jordemoderen vil også rådgive dig ved de kommende undersøgelser.

Du kan opleve ømme brystvorter og træthed, når du er gravid og samtidig ammer

Mange mødre, der fortsætter med at amme under næste graviditet, får mere følsomme brystvorter, og nogle oplever også smerter ved amning. Det kan skyldes de hormonelle ændringer, der sker naturligt i graviditeten. Du kan prøve at amme i en stilling, der ikke belaster brystvorterne så meget, fx den tilbagelænede ammestilling.

Nogle mødre bliver også mere trætte, både som følge af graviditeten og amningen. Hvis du ammer i liggende stilling, får du et hvil, mens dit barn får mad, samvær og nærvær. Sørg også for, at du selv får spist og drukket tilstrækkeligt.

Hvad må jeg spise og drikke, når jeg ammer?

Ammestillinger

Får vores kommende baby råmælk, når jeg ammer i graviditeten?

Ja, der vil stadig være råmælk til den kommende baby, selvom du ammer i graviditeten. Graviditetshormonerne sørger helt af sig selv for at gøre mælken klar til jeres nyfødte. Det betyder, at den nye baby får den vigtige råmælk, selvom jeres større barn fortsat bliver ammet.

 

Jeg er gravid igen og vil gerne fortsætte amningen, men mit barn afviser brystet

Graviditetshormoner får mælken til at smage anderledes, så den bliver mindre sød og mere salt. Det kan få jeres barn til at reagere på smagen og afvise brystet.

Det kan I gøre:

  • Fortsæt med at tilbyde brystet – nogle børn vænner sig til den ændrede smag.
  • Hvis barnet bliver ved med at afvise brystet, kan det betyde, at amningen nærmer sig en naturlig slutning.
  • Er jeres barn under 1 år, og får det ikke brystmælk mere, skal det have modermælkserstatning i stedet.

For nogle familier er det en god lejlighed til at afvænne barnet helt fra amning, når barnet selv afviser brystet. Men for andre kan det være svært og sorgfuldt, at amningen ophører tidligere end ønsket. Hvis I føler sådan, er det helt naturligt. Vend gerne jeres oplevelser og følelser med sundhedsplejersken.

Godt at gøre

  • Bliv ved med at stole på, at der er mælk nok, så længe I lader barnet styre amningen
  • Husk på, at uro, natamninger og perioder med hyppigere amning er helt naturligt op til 6 måneders alderen og længere
  • Find ro i, at amning ikke kører efter en fast rytme, men hele tiden ændrer sig i takt med barnets udvikling
  • Prøv at skærme barnet for indtryk, hvis det begynder at spise ukoncentreret
  • Tal om, hvor længe det passer ind i jeres familieliv, at barnet bliver ammet, og spørg gerne sundhedsplejersken til råds
  • Start med at give barnet anden mad ved siden af mælken, når det er omkring 6 måneder.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om at holde amningen ved lige

Se film relateret til at holde amningen ved lige