Stramt tungebånd

Et stramt tungebånd kan give problemer med amningen hos nogle babyer, mens andre ammer fint uden behandling. Hvis barnet tager på som det skal, og amningen fungerer, skal tungebåndet ikke klippes.

Gem
Newly mother breastfeeding her newborn baby boy while in pain

Stramt tungebånd og amning

Hvad er stramt tungebånd, hvordan kan det påvirke amningen, og hvordan bliver det undersøgt og behandlet? Swipe for at læse mere om stramt tungebånd og amning.

Hvad er stramt tungebånd?

Tungebåndet er den fold der sidder under tungen og forbinder den med mundbunden.

Det er forskelligt fra person til person, hvor kort eller langt tungebåndet er. Det er også forskelligt, hvor tydeligt man kan se tungebåndet. Hos nogle nyfødte kan man tydeligt se, at tungebåndet er stramt, fx ved at tungespidsen kan blive hjerteformet. Hos andre er det mere skjult og derfor sværere at se, om tungebåndet er stramt.

Kan man amme med stramt tungebånd?

Nogle babyer med stramt tungebånd ammer fint, mens andre får problemer med amningen.
Hvis tungebåndet er stramt, kan det påvirke, hvor meget barnet kan bevæge tungen. Det kan betyde at barnet ikke kan få lige så godt fat om brystvorten og derfor ikke kan stimulere mælkeproduktion tilstrækkeligt. Og så har barnet svært ved at få den mælk, det har brug for.
Samtidig kan det gøre ondt på dig at amme, hvis baby ikke får ordentligt fat om brystet, og der kan komme sår på brystvorterne.

  • Nogle børn med stramt tungebånd kan også have problemer med at sutte på en sutteflaske, men for de fleste er det nemmere at sutte effektivt på sutteflasken end på brystet.Hvis I er i tvivl, om jeres barn, der får flaske, skal behandles for stramt tungebånd, kan I spørge jeres sundhedsplejerske til råds.

Typiske ammeproblemer ved stramt tungebånd

Her er nogle typiske problemer, I kan opleve med amningen, hvis jeres barn har stramt tungebånd:

  • Du har langvarige smerter og ofte også sår på brystvorterne.
  • Barnet har dårlig sutteteknik.
  • Barnet får for lidt mælk, ligger lang tid ved brystet og kan være uroligt under amningen.
  • Hyppig amning.
  • Barnet tager for lidt på.
  • Mælkeproduktionen falder, fordi sutteteknikken er dårlig.

Vær opmærksom på, at disse problemer også kan have andre årsager. Derfor er det vigtigt at tale med sundhedsplejersken eller personalet på fødestedet, så I sammen kan finde årsagen til problemerne.

Hvordan ved vi, om vores barn har stramt tungebånd?

Hvis I oplever et eller flere af de typiske ammeproblemer ved stramt tungebånd, og der ikke er andre årsager til problemerne, kan personalet på fødestedet eller jeres sundhedsplejerske i samarbejde med jer undersøge barnet.

Når man undersøger børn for stramt tungebånd, ser man på, hvordan tungen ser ud, og hvor meget tungen kan bevæge sig, ved hjælp af et skema, der hedder TABBY (se skemaet nedenfor).

Undersøgelsen er ikke ubehagelig for barnet.


Viser det sig i undersøgelsen, at barnets tungebånd er stramt, anbefales det først at prøve at løse ammeproblemerne ved at hjælpe barnet til en bedre sutteteknik.

Hvis det ikke løser problemerne, kan barnet henvises til en øre-næse-halslæge, der vurderer om barnet kan behandles med et klip i tungebåndet, så barnet får større bevægelighed af tungen.

Hvordan får man klippet tungebåndet?

I Danmark er det normalt øre-næse-hals-lægen, der klipper stramt tungebånd hos nyfødte børn.
Hos spædbørn er det et meget lille indgreb, og der er sjældent komplikationer. Som smertestillende kan barnet få lidt sukkervand lige inden indgrebet.


Det er forskelligt fra barn til barn, hvordan det går med amningen efter klip af tungebåndet. Hos nogle børn er ammeproblemerne løst umiddelbart efter klippet, og hos andre kan der gå nogle dage, før barnet har lært at bruge tungen på en ny måde. Spørg din sundhedsplejerske til råds, hvis amningen ikke fungerer hos jer.

Det er ikke nødvendigt at lave øvelser med barnets tunge, efter tungebåndet er blevet klippet, da det  kan være smertefuldt for barnet. Under amningen bevæger barnet allerede sin tunge mange gange i løbet af et måltid.

Hvis I skal vente nogle dage på at få en tid hos øre-næse-halslægen, kan det nogle gange være nødvendigt at give barnet tilskud af mælk på kop eller af flaske. Enten fordi barnet ikke får nok mælk ved brystet, eller fordi det gør ondt at amme. Det er en god ide at malke ud og give barnet mælken på kop eller af flaske, så I holder mælkeproduktionen ved lige.

Smerter og sår på brystvorterne

Godt at gøre

Godt at gøre:

  • Få hjælp til at undersøge, om problemer med amningen kan skyldes stramt tungebånd hos barnet – enten af sundhedsplejersken eller fødestedet den først uge.
  • Forsøg i første omgang at hjælpe barnet til en bedre sutteteknik.
  • Bliver problemerne ved og har barnet en lav TABBY score, kan øre-næse-hals-lægen vurdere om barnet har brug for at få klippet tungebåndet.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold om stramt tungebånd