Archive.php

Forfatter: Catrine Faarbæk

Hold amningen ved lige

Selvom amningen er kommet godt i gang, kan I stadig møde nye udfordringer. Find hjælp til at klare dem her.

Gem

Almindelige udfordringer senere i amningen

Når jeres baby er omkring 4-6 uger, er der gode chancer for, at amningen fungerer. Men mange forældre bliver fortsat bekymrede for, om der er for lidt mælk i brystet, om barnet får nok mælk, og at der ikke er en fast rytme i amningerne. Swipe for løsninger på almindelige udfordringer, I kan møde et stykke inde i jeres ammeforløb.

Søg hjælp, når I møder bump på vejen

Når først amningen er blevet en rutine, tænker I måske, at I selv skal klare det, hvis der opstår nye problemer eller udfordringer. Men det er altid en god idé at søge hjælp til at få ryddet usikkerhederne af vejen eller få løst småproblemerne, også selvom I fik amningen til at fungere i starten. Hjælpen kan I enten finde her på siden, eller ved at kontakte jeres sundhedsplejerske, hvis I stadig er i tvivl.

Hvordan ved vi, om barnet får nok mælk?

Selv efter flere måneders amning kan I stadig blive i tvivl, om barnet får mælk nok. Det er en helt almindelig bekymring hos mange forældre, som kan blive forstærket, når barnet i perioder vil ammes hyppigere eller er mere uroligt og grædende. Den slags perioder vil der ind imellem være, men det behøver ikke at være tegn på, at barnet mangler mælk. Så længe jeres barn får lov til at sutte så ofte og så længe, som det har behov for, dannes der for langt de fleste præcis den mælk, som barnet har behov for. Hvis I kender de tegn, som barnet viser, når det får nok mælk, kan det gøre usikkerheden mindre.

Får mit barn nok mælk? Læs mere om din nyfødtes signaler

Hvor længe har mit barn brug for at blive ammet om natten?

Når jeres baby bliver ved med at ville ammes om natten, kan I nemt komme til at tro, at det ikke får nok at spise om dagen. Men faktum er, at langt de fleste babyer stadig har brug for at blive ammet om natten indtil 7-8 måneders alderen, og nogle forældre fortsætter med natamningen endnu længere. Så hvis jeres barn fortsat vågner for at få mælk om natten i denne alder, er det altså helt naturligt, og ikke et tegn på, at barnet har brug for mere end modermælk.

De natlige amninger kan ind imellem gå ud over jeres nattesøvn, og måske har I overvejet at give barnet flaske, for at sove bedre. Men faktisk viser undersøgelser, at forældre til børn, der ammes, sover mere om natten, end forældre til børn, der får flaske.

Er der noget galt, siden vores baby ikke har en fast rytme i amningen?

Måske har I en forestilling om, at når amningen er begyndt at fungere efter fødslen, så kører den i en fast rytme fremover. Men det er meget sjældent tilfældet og kan skabe usikkerhed hos jer, hver gang barnet ændrer spisemønster. Jeres baby kan i en periode have et fast mønster, men pludselig ændrer det sig. Og lige som I vænnede jer til den nye rytme, så ændrede rytmen sig igen. Det er helt naturligt, at barnets store udvikling i det første år også påvirker amningen. Familie og venner spørger måske, om det kan være rigtigt, at I skal amme så ofte, eller om I har fået en fast rytme på amningen, og det kan skubbe til jeres usikkerhed. Hold fast i, at amning ikke foregår i en fast rytme, og at jeres barn får den mælk, det skal have, når det har fri adgang til brystet.

Vores barn kan ikke koncentrere sig om at spise

Amningen kan også give nye udfordringer, når jeres baby med alderen bliver mere bevidst om sin omverden. Når alt pludselig virker nyt og spændende, kan barnet have svært ved at koncentrere sig om at spise. Det betyder, at nogle børn i dagtimerne spiser lidt mindre og i stedet indhenter de forsømte kalorier om natten, hvor der ikke er forstyrrelser. Det er helt naturligt og ikke et tegn på, at noget er galt med amningen. Men de mange natamninger kan være anstrengende. For nogle kan det hjælpe at amme i den liggende stilling, for at skærme barnet for indtryk, og evt. gå ind i et mørkt rum, når barnet skal ammes i dagtimerne. Husk også, at det kun er sådan i en periode.

Hvis I tvivler på, om amning er nok

Det er helt almindeligt, hvis I bliver usikre på, om jeres barn stadig har gavn af modermælk, hvor længe det skal ammes, og hvornår barnet er klar til anden mad. Swipe for svar.

Bliver vores barn ved med at have gavn af modermælken?

Ja. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn udelukkende bliver ammet, til de er omkring 6 måneder, og derefter ammes som supplement til familiens mad indtil 1-årsalderen eller længere. Barnet bliver ved med at have glæde af de beskyttende antistoffer og andre indholdsstoffer, der er i modermælken, og mælken fortsætter med at tilpasse sig barnets behov.

Hvor længe er det godt at blive ved med at amme?

Det er jer, der afgør, hvor lang tid det passer ind i jeres familieliv, at barnet bliver ammet. Måske har I det bedst med en kortere ammeperiode, eller måske har I et ønske om, at amningen fortsætter så længe som muligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring 6 måneder og derefter delvis amning som supplement til familiens mad. Snak også gerne med jeres sundhedsplejerske, hvis I har brug for at vende fordelene og ulemperne ved at fortsætte amningen.

 

Hvordan ved vi, at barnet er klar til at spise andet end mælk?

De fleste børn er klar til at spise anden mad end mælk, når de er omkring 6 måneder – i starten mos og grød og på sigt den samme mad som resten af familien. Se efter, at jeres barn kan holde sit hoved sikkert, sidde op uden hjælp, læne sig fremover i sin højstol og dreje hovedet væk for at vise, at det er mæt. Barnet er måske også begyndt at kunne tage fat i maden med hænderne og forsøge at putte den i munden. Snak med sundhedsplejersken, når I mener, at jeres barn er klar til familiens mad, så I kan få nogle tips til, hvordan I kan starte, og hvad I kan tilbyde barnet.

Godt at gøre

  • Bliv ved med at stole på, at der er mælk nok, så længe I lader barnet styre amningen
  • Husk på, at uro, natamninger og perioder med hyppigere amning er helt naturligt op til 6 måneders alderen og længere
  • Find ro i, at amning ikke kører efter en fast rytme, men hele tiden ændrer sig i takt med barnets udvikling
  • Prøv at skærme barnet for indtryk, hvis det begynder at spise ukoncentreret
  • Tal om, hvor længe det passer ind i jeres familieliv, at barnet bliver ammet, og spørg gerne sundhedsplejersken til råds
  • Start med at give barnet anden mad ved siden af mælken, når det er omkring 6 måneder.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Ammestillinger

En god ammestilling er afgørende for, at amningen fungerer, at det ikke gør ondt at amme, og at jeres baby får nok mælk.

Gem

En god ammestilling for dig

Swipe her for at få inspiration til at finde den gode ammestilling, forstå hvorfor ammestillingen er så vigtig, og se hvilke stillinger, der er gode i forskellige situationer.

Hvorfor er ammestillingen vigtig?

Når du sidder eller ligger i en god ammestilling, sutter barnet ofte bedre og får lettere fat i den mælk, det har brug for. Samtidig har du mindre risiko for sår og smerter på brystvorterne, og du undgår spændinger og smerter i din nakke og ryg. Kontakt personalet under indlæggelsen efter fødslen eller sundhedsplejersken, når I er hjemme igen, hvis I har brug for hjælp til at finde en god ammestilling.

Hvornår er en ammestilling god?

Når du har nemt ved at slappe af, ikke har ondt, og jeres baby sutter godt, er ammestillingen god. Prøv jer frem og brug fantasien, når I skal finde de ammestillinger, der føles behagelige og afslappende at amme i. Der findes ikke en ammestilling, der er bedre end andre. Det gælder om at finde ud af, hvad der virker godt for lige netop jer. Vigtigst er det, at:

  • Barnet ligger helt tæt ind til din krop med maven mod din mave
  • Du kan slappe godt af
  • Det ikke gør ondt på dig at amme.

Hvis jeres barn har svært ved at sutte godt, eller det gør ondt i dine brystvorter at amme, kan en anden ammestilling måske være bedre for jer. Nogle gange hjælper det også at flytte barnet nogle få centimeter, så det sutter lidt anderledes på brystet. Prøv for eksempel at hjælpe sutteteknikken på vej, ved at trække barnet lidt nedad, så det strækker halsen en smule og får næsen fri af brystet.

Ømme brystvorter når du ammer kan være helt normalt i den første tid efter fødslen, men det må ikke gøre ondt. Hvis du har smerter under amningen, eller der er sår på brystvorterne, kan det være tegn på, at ammestillingen ikke er god. Prøv at ændre stilling, eller kontakt hospitalet eller jeres sundhedsplejerske for at få hjælp.



Tilbagelænet ammestilling

I den tilbagelænede ammestilling sidder du i en halvt liggende stilling med god støtte bag dig, mens din baby ligger mave mod mave med dig. Mange har glæde af denne stilling, særligt i den første tid efter fødslen. Andre bliver aldrig helt fortrolige med den tilbagelænede ammestilling. Undersøgelser viser, at kvinder, der bruger den tilbagelænede ammestilling, har færre problemer med smerter i brystvorterne. Desuden kan du hvile dig godt i den tilbagelænede stilling, så længe du har god støtte i ryg og nakke.

Krydsstillingen

I krydsstillingen ligger barnet på tværs henover din mave, ligesom i den klassiske ammestilling. Men i stedet for at hvile hovedet på din arm, hviler barnets hoved i din hånd. Ammestillingen er især god at bruge, hvis jeres baby har brug for mere støtte under hovedet og lidt ekstra hjælp til at få fat om brystet.

Liggende stilling

I den liggende ammestilling ligger du og din baby ned på siden mave mod mave, mens du støtter barnets ryg med din frie hånd. Det er nemt for dig at slappe af i den liggende ammestilling, og mange har glæde af at amme liggende om natten. Stillingen kan også være med til at skærme barnet fra indtryk, hvis det er inde i en periode, hvor det har svært ved at koncentrere sig om at spise.

 

Tvillingestillingen

I tvillingestillingen ligger baby med krop og ben bagud under din arm, mens du støtter barnets hoved med din hånd. Stillingen er først og fremmest praktisk, hvis I har fået tvillinger, der skal ammes samtidig fra hver sit bryst. Men den kan også være god, hvis du har et tidligt født barn, der har brug for at få ekstra støtte under hovedet, hvis du har fået kejsersnit, eller hvis du mærker, at ydersiden af dit bryst trænger til at blive tømt for mælk.

Den klassiske ammestilling

De fleste kender nok den klassiske ammestilling. I denne stilling sidder du op, mens din baby ligger på tværs hen over din mave, med hovedet hvilende på din arm. Når I ammer i denne stilling, er det vigtigt, at barnet ligger mave mod mave med dig, så det ikke skal dreje hovedet for at få fat i brystet.

Ammepuder deler vandene. Mange kommende forældre køber en ammepude inden fødslen, men får den aldrig brugt. Andre er meget glade for ammepuden og ammer stort set aldrig uden. Er I blevet forældre til tvillinger, hører I nok til den sidste lejr. Du kan med fordel bruge ammepuden, hvis den giver dig god støtte under armen, bag nakken eller under fødderne, når du ammer. Men vær opmærksom på, at den ikke er i vejen for, at barnet kommer helt tæt ind til brystet under amningen. Nogle bruger også almindelige puder i stedet for en ammepude, og det kan være præcis lige så godt.

Godt at gøre

  • Brug fantasien, når I skal finde en god ammestilling. Den gode ammestilling er den, der virker godt for netop jer
  • Mærk efter, om du kan slappe af, at det ikke gør ondt, og at din baby kan få godt fat om brystet. Så er ammestillingen god
  • Støt din krop med puder, så du kan slappe godt af, mens du ammer
  • Prøv at skifte ammestilling, hvis det gør ondt at amme, eller jeres barn har svært ved at sutte. Den tilbagelænede ammestilling er et godt bud på at løse problemerne.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Amning eller flaske?

Modermælk er den skræddersyede næring til jeres baby, og der er flere fordele for mor og baby, når I ammer. Få hjælp her til at beslutte, hvilken ernæring jeres barn skal have.

Gem

Amningens fordele

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at baby ammes de første 6 måneder. Det er der flere gode grunde til. Swipe for alle amningens fordele.

Derfor anbefales amning

Modermælk indeholder præcis den næring, jeres baby har brug for, og amning har flere fordele for baby og mor. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn udelukkende ammes, indtil de er omkring 6 måneder gamle. Når jeres barn er omkring 6 måneder, har det også brug for at begynde på familiens mad. Men det er godt, hvis det stadig får modermælk, til det er mindst 1 år. Hvis amning ikke er muligt, eller det ikke fungerer for jer, er modermælkserstatning et rigtig godt – og det eneste – alternativ.

Amning beskytter barnet mod smitte

Den vigtigste fordel ved amning er, at jeres barn bliver mindre modtagelig for smitsomme sygdomme som forkølelse, mellemørebetændelse og maveinfektioner. Det skyldes, at modermælken indeholder vigtige antistoffer, som beskytter barnet mod smitte. Allerede inden mælken løber til, får jeres nyfødte store fordele fra den råmælk, som dannes i brystet under graviditeten og i de første dage efter fødslen. Der dannes ikke ret meget råmælk, men den indeholder lige præcis det, et nyfødt barn har brug for, og er meget rig på de beskyttende antistoffer.

Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer, som det lille barn skal bruge for at vokse og udvikle sig. Der er strikse regler for, hvad der skal være i modermælkserstatning. Men selv om modermælkserstatning hele tiden udvikles i takt med, at vi får mere viden om modermælk, kan den aldrig blive en tro kopi af modermælk. En forskel er, at modermælkserstatningen ikke indeholder levende celler, som modermælken gør. Det er blandt andet derfor, at amning er med til at beskytte barnet mod infektioner.

Modermælk og modermælkserstatning
Modermælk og modermælkserstatning
Podcast

Mindre risiko for sygdom hos mor

Der er også fordele for dig, når du ammer. Amning nedsætter blandt andet risikoen for at få brystkræft og sukkersyge. Jo længere tid du ammer, jo mindre er risikoen for at få disse sygdomme.

Modermælken tilpasser sig barnet

Modermælkens indholdsstoffer ændrer sig i takt med, at jeres barn vokser og får andre behov. Derfor vil barnet, indtil det er omkring et halvt år, altid få præcis den næring, det har brug for, hvis det udelukkende får modermælk. Dette sker helt naturligt, så længe barnet selv får lov til at bestemme, hvor tit og hvor længe det bliver ammet.

Alle ammende i alle familier laver mælk, som har de næringsstoffer, det lille barn har brug for. Det er en myte, at mælken i nogle familier ikke indeholder nok næring. Så tvivl ikke på, at din mælk er god nok. Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, er det fordi, det har brug for mere mælk, og skal ammes hyppigere. Er du bekymret, så tag en snak med personalet på føde- og barselsgangen eller din sundhedsplejerske.

Amning er ofte nemmere

Det kan tage tid at få amningen til at fungere efter fødslen. Både mor og barn skal lære det først. Men når I har fået amningen til at fungere, er det ofte en nemmere måde at give baby mad på. Der er ikke noget, der skal tilberedes først, og ingen flasker, der skal renses bagefter. Maden er altid med – også når I er på farten.

Modermælk smager af familiens mad

Modermælk indeholder smagsstoffer fra den mad, I spiser i familien. Når du ammer, bliver jeres baby derfor helt fra fødslen vænnet til, at mad kan smage forskelligt. Undersøgelser viser, at børn, der er blevet ammet, er gode til at acceptere nye smage, når de skal lære at spise anden mad end mælk.

Er det bedre for far eller partner, hvis barnet får flaske?

Det er en myte, at far eller partner kan være mere sammen med barnet, hvis det får flaske. Det er rigtigt, at du som far/partner ikke kan amme, men du kan alt det andet med barnet. Du kan i lige så høj grad som mor have barnet liggende hud mod hud, skifte ble og tøj, lege og drage omsorg for barnet.

 

Læs mere om forberedelse til amning og far/partners rolle

 

Kan vi kombinere amning og flaske?

Nogle gange kan det være en god løsning at kombinere amning og flaske. Måske er fuldamning ikke muligt for jer, eller måske ønsker I af andre grunde, at jeres baby bliver delvist ammet. Uanset hvad, har jeres barn godt af al den modermælk, det kan få. Og hvis supplement med flaske betyder, at I kan få amningen til at fungere og trives i det, kan delvis amning være vejen frem for jer. Det er mange gange også muligt at gå fra delvis amning til fuldamning, hvis det kun er nødvendigt for jer at supplere med flaske en periode. Tal med jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer i, hvordan I bedst griber delvis amning an i lige netop jeres situation.

Godt at gøre

  • Tag jer tid til i graviditeten at overveje, hvilken mad I ønsker, at jeres nyfødte skal have
  • Sæt jer ind i de mange fordele ved amning, men husk også på, at der kan være andre og gode grunde til at vælge flaske
  • Brug jeres jordemoder eller sundhedsplejersken i jeres kommune, hvis I har brug for at tale med nogen om jeres valg.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer

Få en god start på amningen

At få gang i amningen går nemt for nogle, mens andre må kæmpe mere for det. De fleste får amningen til at fungere i løbet af den første måned.

Gem

De 4 hovedbudskaber om amning

Noget af det vigtigste for en god start på amningen, er disse 4 budskaber. Swipe for at se dem. Scroll også længere ned på siden for at forstå babys vigtigste signaler og få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål i ammestarten.

De 4 hovedbudskaber er jeres vigtigste amme-redskab

Der er meget nyt, I skal lære og forholde jer til i ammestarten. Men når I koncentrerer jer om de 4 hovedbudskaber, har I allerede hjulpet amningen godt på vej:

  • Hjælp hinanden
  • Lig hud mod hud med jeres baby
  • Find en god ammestilling
  • Am hyppigt.

Gør I det, viser dansk forskning, at der er bedre chancer for, at jeres barn får den mælk, det har brug for, og bliver ammet lige så længe, som I ønsker det. Swipe videre for at læse om de 4 hovedbudskaber.

Lig hud mod hud med jeres barn

Når din baby ligger hud mod hud hos dig, bliver barnet stimuleret til at sutte og kommer derfor mere til brystet. Derfor er hudkontakt vigtig for amningen, især i starten. Men der er også andre fordele, når I har baby hud mod hud. Blandt andet hjælper det barnet med at finde ro og omstille sig til livet udenfor livmoderen, og det hjælper jer som forældre med at knytte en tæt relation til jeres barn.


Nej, det kan I ikke. Jeres nyfødte baby er vant til tæt kontakt med mor i livmoderen. Barnet har mærket din varme og hørt lyden af dit hjerteslag og jeres stemmer. Derfor kan jeres barn blive utrygt og stresset, hvis det oplever at være væk fra jer. Lig derfor hellere end gerne med jeres barn hud mod hud, både hos mor og far/partner. Det kan man ikke gøre for meget.

Den første amning
Den første amning
Podcast

Find en god ammestilling og undgå smerter

En god ammestilling har stor betydning for, at amningen fungerer, at det ikke gør ondt, og at jeres baby får nok mælk. Prøv jer frem, når I skal finde de ammestillinger, der føles godt for jer. En ammestilling er god, når du kan slappe af, og barnet kan sutte godt.

Læs mere om ammestillinger

Am hyppigt, så jeres barn får nok mælk

Det er individuelt, hvor ofte nyfødte har behov for at blive ammet. I den første måneds tid efter fødslen er det helt normalt med 8-12 amninger i døgnet, og nogle gange flere. Det vigtigste er, at I lægger jeres barn til brystet, hver gang barnet beder om det. På den måde vil brystet danne den mælk, som netop jeres barn har brug for.

Hjælp hinanden med at få amningen til at fungere

Når far, partner eller en anden af de nærmeste tager del i amningen på lige fod med den ammende, giver det bedre chancer for at lykkes, både på kort og langt sigt. Sæt jer for eksempel begge to ind i, hvad der er vigtigt for, at amningen fungerer. Hjælp hinanden med at finde de gode ammestillinger. Og lær begge to barnets signaler om sult og mæthed at kende. På den måde kan I bedst hjælpe hinanden med at klare det, hvis der undervejs opstår problemer med amningen.

 

Kend jeres nyfødtes signaler

Det er en stor hjælp for jer at vide lidt om, hvordan baby viser sult, mæthed og andre behov. Swipe her for at lære babys signaler at kende. Scroll længere ned for at finde svar på nogle udbredte spørgsmål i ammestarten.

Barnets signaler hjælper jer

Jeres barn kan allerede helt fra fødslen vise nogle signaler, der hjælper jer med at forstå dets behov. I starten er signalerne ikke så tydelige. Men i takt med at barnet bliver ældre, og I lærer det bedre at kende, bliver det lettere at se, hvad barnet prøver at fortælle jer, når det for eksempel græder, er uroligt eller putter hånden i munden. Nogle gange er det også nødvendigt at bruge udelukkelsesmetoden, hvor I prøver jer frem og ser, hvad der virker. Er baby sulten? Skal der en ren ble til? Savner barnet sine forældre og vil bare ligge hos jer, eventuelt hud mod hud? Det er en god ide at blive fortrolig med de mest almindelige signaler, en baby viser.

Hvordan viser et spædbarn, at det er sultent?

Det er ikke altid nemt at vide, hvornår man skal lægge baby til brystet. Særligt i den første tid kan det være svært, men når I lærer jeres baby bedre at kende, bliver det nemmere. De fleste babyer viser med tegn, hvornår det er klar til at sutte ved brystet. Der er både tidlige og sene tegn, og hvis barnet har ventet på mælken og bliver grædende og uroligt, er det sværere at lægge det til. Læg derfor gerne barnet til, når det viser nogle af de tidlige tegn på sult. Barnets tidlige tegn på sult er at:

  • Bevæge arme og ben
  • Stikke tungen ud og laver suttebevægelser med mund og tunge
  • Tage hånden op til munden
  • Søge efter brystet ved eksempelvis at dreje hovedet.

 

 

 

 

Hvordan ved vi, at vores baby får nok mælk?

Jeres barn får som regel nok mælk, hvis I lægger det til brystet, så ofte og så længe, som barnet gerne vil. Derudover er mængden af bleer med afføring og deres udseende det vigtigste tegn på, at barnet får nok. Den første uges tid skal jeres barn have en tilpas mængde af afføringsbleer, og afføringen skal skifte farve fra dag til dag. Derefter skal barnet blot have afføring dagligt, indtil det er omkring 1 måned gammelt, hvor der godt kan gå flere dage mellem afføringsbleerne. I skemaet Tjek Baby kan I se en oversigt over alle babys tegn på at få nok mælk i de første 4 uger.

Tjek Baby-skema

 

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for. Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn er nået dertil, hvor det sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.  Nogle nyfødte har svært ved at holde sig vågne ved brystet og falder derfor i søvn, inden de er blevet mætte. Hvis I har en fornemmelse af, at det gælder jeres barn, så kontakt jeres sundhedsplejerske og få en snak om, hvad I kan gøre.

 

Skal vores barn altid bøvse efter måltider?

Hvis jeres barn bliver uroligt ved brystet, kan det være tegn på, at det har brug for hjælp til at komme af med en bøvs. Når babyer sluger luft under amningen, kan det nemlig være ubehageligt og gøre ondt i den lille mave. Men det er meget forskelligt, hvor meget luft babyer sluger, og dermed hvor ofte de har brug for at bøvse. De første par dage, hvor der kun er lidt mælk, sluger barnet som regel ikke så meget luft. Efter mælken er løbet til, har nogle babyer brug for at bøvse flere gange i løbet af et måltid, mens andre bare bøvser en gang eller slet ikke. Måske slipper jeres barn selv brystet, hvis det skal bøvse. Eller måske har det brug for jeres hjælp til at slippe brystet og komme af med bøvsen. Nogle børn kan vågne op eller sove meget uroligt, hvis de ikke får bøvset og derfor har luft i maven. Vent evt. med at lægge barnet til at sove, indtil det har bøvset.

Hvis jeres barn ikke selv slipper brystet for at bøvse, kan I forsigtigt stikke en finger i mundvigen for at få barnet til at slippe. Når I holder jeres baby i opret position, vil bøvsen ofte komme af sig selv. I kan også bære barnet med dets hoved hvilende på jeres skulder. Klap evt. forsigtigt på barnets numse og stryg det over ryggen.

Få svar på nogle almindelige spørgsmål i ammestarten

Må amning gøre ondt, må jeres nyfødte bruge sut, og er der for meget mælk? Swipe for svar på nogle af de almindelige spørgsmål, der kan opstå i den første tid med amning.

Hvor lang tid tager det, før amningen fungerer?

Det kan tage op til en måned at få godt gang i amningen. Nogle er heldige og kommer hurtigt og problemfrit i gang. Men der er også rigtig mange forældre, som møder større eller mindre udfordringer undervejs. Så giv jer selv tid og hav tålmodighed. Hold jer ikke tilbage fra at bruge personalet på hospitalet eller jeres sundhedsplejerske. Ræk hellere ud før end senere, så det ikke går i hårdknude, før I får hjælp til jeres problemer med amningen.


Det er fantastisk at vise sit lille nye barn frem til familie og venner. Men prøv at begrænse det en smule af hensyn til jer selv, jeres barn og for at få amningen i gang. For meget uro og stress kan forplante sig til barnet, så det bliver uroligt og grædende. Du kan også selv have svært ved at slappe af, hvilket går ud over amningen. Lav evt. en besøgsplan, så der kommer få gæster ad gangen – og kun i kort tid. Hvis der skal kaffe, kage eller andet på bordet, så lad gæsterne medbringe det ved barselsbesøg.

Skal baby spise fra et eller begge bryster ved hver amning?

I de første dage efter fødslen anbefales det at amme fra begge bryster ved hver amning. Når mælken løber til omkring dag 4, er det dog vigtigt, at baby får tilbudt det samme bryst flere gange under en amning. Hvis baby slipper brystet for en pause, f.eks. for at bøvse, så tilbyd det samme bryst igen, når baby er klar. Hvis baby stadig vil sutte, efter at brystet føles blødt, tilbydes det andet bryst. Ved næste amning startes der med det bryst, som baby ikke begyndte med sidst.

Råmælken dannes allerede i graviditeten, så det er klar til baby lige fra fødslen. Der er kun små mængder råmælk, men det er nok til, at barnet kan klare sig de første dage. Barnet bliver født med nogle gode maddepoter fra tiden i livmoderen, og desuden er råmælken meget rig på næringsstoffer og antistoffer, som beskytter barnet mod infektioner. 2-4 dage efter fødslen begynder der at dannes meget mere mælk, som har en anden sammensætning end råmælken. Det er denne mælk, vi kalder modermælken, og den ændrer sig en smule, i takt med at barnet bliver ældre.

Amning i de første dage efter fødslen
Amning i de første dage efter fødslen
Podcast
Amning når mælken løber til
Amning når mælken løber til
Podcast

Må det gøre ondt at amme?

Nej. Ømme brystvorter er naturligt i den første tid med amning, men det må ikke gøre ondt. Find hjælp her på siden, eller kontakt også gerne hospitalet eller jeres sundhedsplejerske for at få hjælp, hvis du oplever smerter ved amning.

Efterveer er kraftige smerter, som du især mærker i forbindelse med amningen i den første tid efter fødslen. Smerterne er værst de første dage og aftager i løbet af en uges tid. Det er livmoderen, der trækker sig sammen til sin normale størrelse, hvilket er godt, for så bløder du mindre. Smerterne er stærkest, hvis du har født for anden gang eller mere, og det kan være en god ide at tage smertestillende medicin i forbindelse med en amning, for at lindre smerterne. Har du født for første gang, er smertestillende sjældent nødvendigt, for der er gode chancer for, at du slet ikke mærker efterveerne.

Læs mere om smerter ved amning

 

Er det normalt at få spændte og ømme bryster, når mælken løber til?

Ja, du kan godt opleve at få spændinger i brystet 2-4 dage efter fødslen, når mælken løber til. Det er helt naturligt og går over igen i løbet af en uges tid. Spændingen skyldes ikke selve mælken, men væskeophobning i vævet udenom mælkegangene. Når I sørger for at lægge baby hyppigt til brystet, kan det mindske brystspændingen. Har jeres barn svært ved at få godt fat i det spændte bryst, så prøv at lægge barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Prøv også at placere dine fingerspidser på det rødbrune område rundt om brystvorten og lav faste tryk ind mod brystkassen. Det kan være med til at lede væsken væk og kaldes også for tulipangrebet (se billede).

Amning når mælken løber til
Amning når mælken løber til
Podcast

Har jeg for meget mælk?

Det er helt normalt at opleve, at der er meget mælk i brystet, de første par uger efter modermælken er løbet til. Det skyldes, at der går cirka 14 dage, før mælken begynder at regulere sig selv og tilpasse sig barnets behov. I den tid er det vigtigt, at du ikke malker ud, for det forstyrrer reguleringen af mælken. Så længe I fortsætter med at amme efter babys behov, vil mælkemængden gradvist tilpasse sig barnet. Hvis barnet ikke kan få fat på det meget fyldte bryst, kan du dog godt malke en lille smule ud med hånden først.

Hvornår kan vi give baby en sut?

Det er helt normalt at opleve, at der er meget mælk i brystet, de første par uger efter modermælken er løbet til. Det skyldes, at der går cirka 14 dage, før mælken begynder at regulere sig selv og tilpasse sig barnets behov. I den tid er det vigtigt, at du ikke malker ud, for det forstyrrer reguleringen af mælken. Så længe I fortsætter med at amme efter babys behov, vil mælkemængden gradvist tilpasse sig barnet. Hvis barnet ikke kan få fat på det meget fyldte bryst, kan du dog godt malke en lille smule ud med hånden først.

Godt at gøre

  • Hold fast i de 4 hovedbudskaber om amning. Så har I hjulpet amningen rigtig godt på vej
  • Lær barnets signaler om sult og mæthed at kende
  • Indstil jer på, at det er godt at have meget tid og ro til amningen, særligt i den første måned
  • Bed om hjælp tidligt, hvis det gør ondt at amme, eller hvis amningen ikke fungerer
  • Vent med at give barnet sut, til amningen fungerer.

De 4 hovedbudskaber om amning

  • Lig hud mod hud med barnet. Det hjælper barnet til at sutte bedre og oftere
  • Find en ammestilling, der virker godt for jer. En god ammestilling er nødvendig for, at amningen fungerer
  • Læg barnet til brystet, hver gang det beder om det
  • Hjælp hinanden med at få amningen til at fungere. Så har I bedre chancer for at opnå det, I ønsker for amningen.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

Inden fødslen er det jeres jordemoder, I skal tale med om den første tid med jeres barn og jeres overvejelser, hvad enten det drejer sig om amning eller flaske. Hvis I tidligere har haft problemer med amning, kan I lave en plan sammen.

De fleste fødesteder tilbyder desuden forberedelseskurser, som jordemoderen kan informere jer om.

Når I har født, kan I bede om hjælp til amningen hos personalet på fødegangen og barselsgangen, så længe I er indlagt.

For alle gælder det, at I kan kontakte en hotline på jeres fødested inden for den første uge efter fødslen, hvis I har brug for hjælp og vejledning.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

Nogle kommuner tilbyder et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, hvor I kan drøfte amning, flaskemad og forberedelse som ny familie. På jeres kommunes hjemmeside kan I se, om det er et tilbud i jeres kommune.

Hvis I har særlige behov, kan I kontakte sundhedsplejen og høre, om de tilbyder graviditetsbesøg til jer.

Jeres sundhedsplejerske vil kontakte jer og tilbyde det første hjemmebesøg. I kan også altid selv ringe til sundhedsplejen i jeres kommune og få råd og vejledning.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer